En cykelhjelms forskellige dele
Materialerne, funktionerne og pasformen på en cykelhjelm betyder noget for den komfort og funktion, du mærker, når du kører. Når du leder efter cykelhjelme, er det vigtigt at overveje, hvilke faktorer der vil eller ikke vil gavne dig og din cykelstil.
Yderskal
Yderskallen giver form til hjelmen. Den er som regel lavet af tynd plast eller en hård skal som på en skateboardhjelm. Skallen har ofte refleksmaterialer bag på hjelmen, som kan give bedre synlighed.
Tilpasningssystem
Tilpasningssystemet er en serie af remme og fastgørelseselementer, der spænder hjelmen komfortabelt rundt om hovedet, normalt over nakkelappen.
EPS-foring
Indersiden af de fleste hjelme er ofte fyldt med ekspanderet polystyrenskum eller EPS. Dette skum med høj tæthed skal absorbere visse typer stød og er en stødpude for dit hoved, som kan beskytte det mod visse skader.
Hagerem
Hageremmen holder hjelmen spændt fast, så den ikke så nemt kan bevæge sig på dit hoved, hvis du bliver ramt.
Remdeler
Remdeleren gør, at hageremmen kan sidde behageligt rundt om ørerne.
Spænde
Spændet på en hjelm samler hjelmens remme sikkert under hagen.
Andre cykelhjelmsteknologier
I takt med at videnskaben har fået en bedre forståelse for, hvordan roterende og lineære stødpåvirkninger påvirker vores hjerner, har man gjort teknologiske fremskridt, der kan bidrage til at håndtere visse hovedskader. Mips og WaveCel, to eksempler på nyere teknologier i udvalgte Bontrager-hjelme, er værd at overveje, når du skal vælge en ny hjelm.
Mips
Mips er en forkortelse for ’Multi-directional Impact Protection System’, dvs. beskyttelse mod flervinklede stødpåvirkninger af hovedet. Mips Brain Protection System (BPS) gør, at hovedet kan bevæge sig inde i hjelmen, hvilket kan mindske den skadelige rotationsbevægelse, der ellers overføres til hjernen.
WaveCel
WaveCel har en stødabsorberende cellestruktur på indersiden af cykelhjelmen. WaveCel er en revolutionerende hjelmteknologi, som er unik for Bontrager. Den fungerer ved at absorbere lineær og roterende energi, som forekommer ved visse slagpåvirkninger på hjelmen. Den patentbeskyttede Bontrager-hjelmteknologi vender op og ned på branchens anerkendte sikkerhedsstandarder igennem mere end 30 år.
Typer af tilpasningssystemer til cykelhjelme
De fleste typer tilpasningssystemer til moderne hjelme bruger en drejeknap, der hurtigt og nemt lader dig justere pasformen på din cykelhjelm med én hånd.
Boa®-systemet
Dette tilpasningssystem anvender en drejeknap og et snøresystem for at få en præcis, finjusteret pasform, der er supernem at justere både på cyklen og ellers. Du kan nemt stramme og justere hjelmen med kun én hånd. For at stramme skal du dreje knappen mod højre. For at løsne skal du dreje knappen mod venstre. Man finder typisk dette lukkesystem på mere avancerede cykelhjelme.
Headmaster
Headmaster er det tilpasningssystem, der bruges i mange Bontrager-hjelme. Inde i hjelmen kan der foretages små justeringer for at hæve eller sænke tilpasningssystemet. Du skal blot skubbe systemet til siden og sænke det eller hæve det til de forskellige positioner på forankringen, så det passer dig. Med en knap bag på hjelmen kan du stramme eller løsne de indvendige remme, så de passer til omkredsen af dit hoved.
Sådan fungerer hjelmspænder
Hjelmspænder hjælper med at holde hjelmen sikkert fast på hovedet. Der er stadig standardspænder på de fleste hjelme, men nyere fastgørelsesteknologier, som Fidlock, bliver mere almindelige.
Magnetiske Fidlock-spænder
For at samle remmene skal du blot føre de to spændestykker sammen, til magneterne knyttes sammen, og spændet lukker sig selv. For at løsne remmen skal du skubbe spændestykkerne sidelæns væk fra hinanden.
Traditionelle spænder
For at samle remmene skal du blot samle de to spændestykker og lytte efter et klik, når spændet klikker på plads. For at løsne skal du sammentrykke tapperne på hver side af spændet.
Sådan fungerer hjelmens remdelere
Remdelerne på hjelmen hjælper med at sikre, at dine remme bliver siddende og ikke sidder oven på dine ører. Nogle hjelme har justerbare remdelere, så man kan finde den mest behagelige remposition, mens andre har enkle, faste remme.
LockDown remdelere
Spænd remdeleren op ved at trække op i plasttappen. Det giver dig mulighed for at flytte deleren op og ned ad hjelmens remme, så de sidder behageligt under dine ører. For at fastgøre skal du skubbe stykket tilbage på plads for at låse deleren på plads.
Faste eller flatlock-remdelere
Disse plastdelere skal ikke justeres. Du skal blot tage hjelmen på.
Har du brug for reservedele?
Vi har et bredt udvalg af reservedele til din cykelhjelm, bl.a. svedpuder, visirer, tilpasningssystemer og meget mere.