Videre til indhold

Hvorfor Treks kundeservice ved noget om garageporte

Hvor heldig kan man være!

Telefonnummeret til Treks kundeservice i USA er næsten det samme (på nær et enkelt ciffer) som nummeret til kundeservicen hos et firma, der sælger garageporte.

Tidligere nåede vi i gennemsnit op på et opkald om dagen fra en lettere forvirret kunde, hvis garageport var gået i baglås. Det kan vi sådan set godt forstå: Man står der alene og aner ikke, hvad man skal gøre ved fjernbetjeningen, der bare ikke virker. Man har bare brug for at tale med nogen, der kan hjælpe.

Hos Trek føltes det ikke rigtigt blot at sige "Beklager, forkert nummer" og overlade staklen til at starte forfra et andet sted.

Så vi tænkte over det. Vi satte os i kundens sted og spurgte os selv, hvad vi gerne ville opleve i den samme situation, hvis det var os.

Svaret var oplagt. Derfor gik en vejleder hos Trek kundeservice i gang. Han gik ind på det andet firmas websted og fandt ud af at fejlsøge og løse typiske problemer. Han blev vores interne ekspert i garageportåbnere.

I dag får vi stadig opkald fra folk i nød hjemme i indkørslen. "Min garageport er gået i baglås." "Jeg har brug for hjælp."

Og nu kan vi sige: "Vi har én, der kan hjælpe med det."

For at hjælpe med at åbne både døre og porte for folk er vel det, som fantastisk service handler om?

Venlig support lige ved hånden  

Uanset om du kæmper med en punktering ude i sporet eller har brug for at finde fejlen i tingesten til din garageport, så er vores RideLine-supportteam klar til at hjælpe. Tilgængelig hver dag i Trek Ride Club-appen.