1. Loading...

Trek Care begrænset garanti

Vi dækker dig

Alle nye cykler fra Trek kommer med branchens bedste garanti og loyalitetsprogram – Trek Care. Når din Trek cykel er registreret, vil Trek Bicycle Corporation give den oprindelige detailkøber af en Trek cykel en garanti, som dækker materiale- og fabrikationsfejl, som specificeret herunder:

For det første
Kontakt en autoriseret Trek-forhandler eller -distributør for at anmelde en garantisag. Der skal fremvises gyldig kvittering for købet.
Klik her 

Levetid
Stel er dækket i den oprindelige ejers levetid (se undtagelser herunder)

5 år
Svingarme på alle fuldtaffjedrede cykler (undtagen svingarmene på Session, Scratch og Slash)

3 år
Session, Scratch, Slash og Ticket aluminiumsstel og svingarme

2 år
Session og Slash kulfiberstel og svingarme
Alle baghjulsophængskomponenter, herunder lejer, vippeled og beslag
En elcykels motor, styreenhed og batteri (to år eller 600 opladninger, hvad der end måtte komme først)
Alle originale Bontrager-forgafler, -dele og -komponenter (undtagen forbrugsvarer såsom dæk og slanger)

1 år
Lakering og stafferinger

 

DENNE GARANTI DÆKKER IKKE:
Almindeligt slid
Mangler ved samlingen
Mangler ved opfølgningsservice
Montering af komponenter, dele eller tilbehør, som ikke oprindeligt er tiltænkt eller passer med cyklen som leveret
Skade eller mangler, der skyldes ulykke, misbrug eller forsømmelse
Arbejdsløn i forbindelse med udskiftning eller ombytning
Cykler, der anvendes til kommercielle aktiviteter, herunder cykler i udlejning, demo eller sikkerhedsflåder

Denne garanti gælder for cykelmodeller fra 2011 og nyere og dækker kun produkter af mærkerne Trek og Bontrager. Enhver anden originaldel eller komponent vil være dækket af den garanti, der gives af den oprindelige producent. Produkter, som ikke er nævnt specifikt i det ovenstående, udelades hermed.

Ved cykelmodeller fra 2010 eller tidligere bedes du se brugervejledningen eller kontakte os eller en autoriseret forhandler for garantioplysninger.

Denne garanti bortfalder i sin helhed, såfremt der foretages modifikationer af stel, gaffel eller komponenter. Denne garanti er udtrykkeligt begrænset til reparation eller udskiftning af en fejlbehæftet genstand, og en sådan reparation eller udskiftning er garantiens eneste retsmiddel. Denne garanti gælder fra købsdato, tilbydes kun den oprindelige køber af produktet fra nyt, og kan ikke overføres. Denne garanti gælder kun for Trek cykler, som købes gennem en autoriseret forhandler eller distributør. Trek Bicycle Corporation er ikke ansvarlig for skade ved hændeligt uheld eller følgeskader. Nogle lande tillader ikke eksklusion af skader som følge af hændeligt uheld eller følgeskader. Derfor er den ovennævnte eksklusion måske ikke gældende for dig. Enhver anmeldelse under denne garanti skal behandles af en autoriseret forhandler eller distributør. Der skal fremvises gyldig kvittering for købet. En cykel skal være registreret hos Trek Bicycle Corporation for at en anmeldelse under garantien kan behandles. Anmeldelser foretaget uden for landet, hvor købet er foretaget, kan være underkastet gebyrer og yderligere restriktioner. Garantiens gyldighedsperiode og detaljer kan variere i forhold til steltype og/eller land. Denne garanti giver dig visse juridiske rettigheder, som kan variere fra sted til sted. Denne garanti ændrer ikke på dine lovformelige rettigheder. I tvivlstilfælde vil den engelsksprogede version af garantien være gyldig.

 

TREK CARBON CARE
Uheld kan ske for enhver. Vi ved, hvor glad du er for din Trek, og hvor lidt du har lyst til at udskifte en komponent, som ikke er dækket af garantien. Derfor tilbyder vi Trek Carbon Care-programmet. Dette program kan benyttes til at opnå rabat på et nyt stel eller en ny komponent i tilfælde af skader, der ikke er dækket af garantien. Få mere at vide hos din lokale autoriserede forhandler.

Indsendelse af en anmeldelse
Kontakt en autoriseret Trek-forhandler eller -distributør for at anmelde en garantisag. Der skal fremvises gyldig kvittering for købet.

Produktsammenligning af cykelstativ

Start sammenligning
Danmark / Dansk
You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country’s Trek Bicycle website here.