Din guide til gravelcykling – Trek Bikes
Udstyr til at komme i gang
Gravelcykling handler om at have det sjovt og opleve ting uden for alfarvej. Kør i hvad du vil, kør på hvad du vil, men sørg for at have disse vigtige ting med dig, før du tager af sted.
En cykel til gravel
En cykel til gravel er afgørende, når man vil cykle på andet end asfalt. Den skal have dæk, der er store nok til at kunne køre komfortabelt på flere forskellige underlag og et bredt gearområde, så du er sikker på at komme op ad bakkerne undervejs.
Brændstof til eventyret
Sørg for, at du er rustet til eventyrene uden for alfarvej med masser af vand og snacks. Gravelcykler har flere beslag til vandflasker, så du kan have nok væske med til at være væk længere.
Dit quick fix i en knibe
Punkteringer undgår man ikke, især ikke på dynamiske vejbelægninger som grus. Sørg for at have alt det med, du har brug for. Medbring lappegrejer, en ekstra slange, en håndpumpe, CO2-patroner, dækjern og et multiværktøj.
Se og bliv set tydeligt
Landeveje og skiftende køreforhold giver hver enkelt rytter forskellige udfordringer. Når man kører med dagkørelygter, er det nemmere for biler, lastbiler og nogle gange også traktorer at se dig – fra solopgang til solnedgang.
Kør med vejledning
Der er millioner af kilometer grusveje rundt om i verden, og det betyder uendeligt mange muligheder for oplevelser. Det er ikke nødvendigt med en GPS-enhed, men den kan gøre det nemmere at holde sig på rette kurs, når mobildækningen ikke er god.
Du kan have det hele med
Mange gravelcykler har monteringsbeslag til udstyr såsom tasker til overrøret, steltasker og også bagagebærer. Pak, så det passer til din udflugt, og lad din cykel bære læsset.
Gravelrytterens tjekliste før turen
Tips til at gøre din cykel klar til offroad
Få den perfekte pasform
En cykel, der er indstillet helt rigtigt, kan udgøre forskellen mellem en god oplevelse og en fantastisk oplevelse. Små justeringer af sadel og styr kan være nok. Hvis du har brug for mere vejledning, kan du få hjælp af din lokale Trek-forhandler til at finde den perfekte pasform.
Tjek dit dæktryk
Sørg for, at dine dæk er pumpet før hver tur, så du kan cykle sikkert og stabilt.
Se hvordanRengør og smør din kæde
Forlæng levetiden på din transmission ved regelmæssigt at holde den ren for grus fra vejen og påføre et tyndt lag kædesmøremiddel
Pak cyklen
Hvis din tur bliver lang, kan du have brug for noget ekstra til at holde dig kørende. Sørg for at have snacks, mad og udstyr med til en dag ude på cyklen.
Sådan pakker du til en god cykelturSådan kører du på gravel
Tip og trick til at tackle terrænet
Hav fokus foran dig
Når du kommer lidt væk fra den slagne vej, kan du komme spændende steder hen, hvor mobildækningen er begrænset, og terrænet er i konstant forandring. Husk at holde øje med, hvad der sker forude, så du kan få mest muligt ud af turen.
Mindre tryk. Mere sjov.
Hvis du tager lidt luft ud af dækkene, får du bedre vejgreb i varieret terræn. Hvis du kan mærke, at du skrider ud i svingene, så luk lidt luft ud.
Gode vibrationer
Gravel er ensbetydende med sten og grus, og det er vigtigt at have en løs kørsel. Når du kører hen over varieret terræn, er det godt at slappe af i armene for at få en mere behagelig kørsel.
Op i sadlen
Løsere terræn betyder dårligere vejgreb. Prøv at sidde i sadlen, mens du kører op ad stejle bakker, så hjulene ikke spinner. Du får også mere kraft
Vær tanket op
Varieret terræn kan godt gøre det sværere at spise og drikke på cyklen. Sørg for at fylde dine depoter op på samme måde, som du gør på en almindelig tur for at holde dampen oppe.
Have fun
Husk at nyde turen, kom væk fra den slagne vej og tag det hele ind.
Flere ressourcer. Mere grus.