Ny mountainbike i en klasse for sig

I begyndelsen var der skoven. Så kom sporet. Og så kom mountainbiken. Hardtails til at hamre afsted. Full-suspension til knubsene. Kort affjedringsvandring til trick. Lang affjedringsvandring til høje hop. Elcykler med stærk motorkraft. Og nu har vi Fuel EXe. Den er udviklet til at cykle sine egne veje, bygge bro over kløften og give dig en endnu større oplevelse med lydsvag motorkraft, der nærmest forsvinder i skoven. Fuel EXe er det bedste, du kan ønske dig på singletracken. Det er en el-mountainbike, der kan mere, og du selv kan klare mere på og stadig nyde naturen i fulde drag.
Lige præcis det, som en mountainbike er sat i verden for.

Det er den bedste mountainbike, du nogensinde har prøvet, og med ekstra "Fuel" i tanken.

Ligner en alm. cykel. Naturlig at cykle på. Bare med elmotor.

Støj
0,12 tu

Måleenheder for tonalitet (næppe målbare)

Motorassistance
Op til 25 km/t

Cykelrækkevidde
2-5 timer / 360 Wh

3-7,5 timer med 160 Wh Extender

Motormoment
50 Nm

Årets innovation: TQ-HPR50-motor


"Den lille harmoniske pin-ring-drivenhed er guldægget for elcykelmotorer."

Nogle gange handler skønheden ikke om, hvad vi ser, men i stedet om hvad vi ikke ser. Den naturligt fungerende Harmonic Pin Ring-transmission er placeret diskret og harmonisk bag den forreste klinge. Det minimale format giver mulighed for et skrårør, der er 39% mindre end på en almindelig e-MTB, så den går fint i spænd med almindelige mountainbikes ude på sporet.

Mindre er mere

Når vi er ude på sporet og i tæt kontakt med naturen, vil vi kun høre lyden af dækkene i terrænet, vinden i træerne og råbene fra teamet. Hidtil har elcykler ikke gjort det muligt at få denne oplevelse på grund af støjende elmotorer. Fuel EXe gør det anderledes. Den er ikke bare mere lydsvag, men også mindre generende.

Tonalitet (lydopfattelse)

Når det handler om lyd, handler det om mere end decibel. Lyde, som f.eks. en rivende flod eller susende vind i træerne, kan nok måles som en temmelig høj lyd, men de generer os ikke, når vi cykler. Det skyldes et begreb, der kaldes tonalitet.

Kort fortalt er tonalitet målingen af, hvor irriterende og hørbar en lyd er. Det er forskellen mellem knasen af blade under dækkene og en hylende bremseskive.

Kadence og tonalitet

Tonalitet måles i "tu" (tonalitets-måleenheder). Lyde, der måles til under 0,1 tu, kan ikke opfattes af det menneskelige øre, mens lyde over 0,4 tu er skurrende og irriterende.

Motoren på Fuel EXe toneindstillet og måles til under 0,2 tu, hvilket er 5 gange mindre hørbart end på elcykler med let motorkraft. Derfor slipper du for den irriterende hvinen, som de fleste elcykelmotorer afgiver, og kan nyde nuet og være i ét med naturen, mens du cykler.

Data optaget i et lyddødt rum ved hjælp af en kalibreret B&K 4966-h-041 mikrofon og Siemens SCADAS-dataindsamlingsenhed med en lydisoleret Wahoo Kickr-hjemmetræner indstillet til 300 W totalmodstand og med cykler på maksimal motorkraft. Mikrofonen var placeret 1 m sideværts fra krankboksen og 1,7 m fra gulvet (i hovedhøjde) med en målereference på 51.200 Hz. Tonaliteten blev beregnet i Siemens Testlab Neo i henhold til ECMA-74:2019-standarden.

Mange elcykler kan virke besværlige og uhandy; Fuel EXe derimod er let, rap og livlig, præcis som en trailcykel skal være. Den kapable stelgeometri er optimeret til at rulle med fuld fart rundt i berms og gøre tekniske trails til en leg, sno sig i tætte sving mellem træerne og gnave sig igennem ujævne rockgardens. I stedet for at blive skudt op ad bakke som en raket føles motorkraften på Fuel EXe næppe mærkbar og helt naturlig i forlængelse af din egen trædekraft, så det opleves som at cykle på en almindelig mountainbike.

Bygget som en trailcykel, og fyrer den af som en trailcykel

01

Fuel EXe har en trail-stelgeometri, der forrest er bagudhældende og kapabel med en kronrørsvinkel på 65 grader.

02

En sadelrørsvinkel på 77 grader holder dig stabilt på plads på seje stigninger, og når der skal trædes op, op, op igen ad brandvejene.

03

Med en kompakt motor kan kædestagene på Fuel EXe holdes på en minimal afstand af blot 440 mm til rap og livlig cykling.

Indstillet til din måde at cykle på

Med Mino Link justerer du nemt og hurtigt stelgeometrien, så din cykel altid er perfekt indstillet til terrænet og din cykelmåde.

Lige i øjet

Med et motormoment på 50 Nm har Fuel EXe den rette motorkraft til at tackle stejle stigninger uden at skyde cyklen opad i ryk. Den rammer plet midt imellem for meget og for lidt, så du cykler naturligt og letløbende uden at blive overvældet.

De fleste elcykelmotorer er baseret på tandhjul og remme, men disse komponenter slår sig, glider, rasler og slides med tiden. Det gør det sværere at koncentrere sig om at cykle. Fuel EXe har en motor som intet andet på markedet, nemlig en Harmonic Pin Ring-transmission. Harmonic Pin Ring-transmissionen er ikke bare mindre og lettere end almindelige elcykelmotorer, men er også mere letløbende, lydsvag og holdbar, fordi den har færre bevægelige dele. Den gør cykeloplevelsen større, uden at have nogen af ulemperne.

Smart integreret

Det indbyggede display er plant med overrøret og fuldstændig skjult. Du kan se den info, du skal bruge, når du vil, og ellers slukke for den, når du skal koncentrere dig om terrænet forude.

Diskret betjening

Med en logisk fungerende og diskret monteret fjernbetjening på styret kan du skifte motortrin uden at slippe det sikre greb om styret.

Strøm i røret

Med hele 360 Wh har batteriet masser af strøm til de helt store ture. Det er gemt godt af vejen, så det fylder mindre i skrårøret end almindelige elcykelbatterier, og det afmonteres nemt blot med en unbrakonøgle.

Range Extender øger cykelrækkevidden markant. Dette kompakte ekstrabatteri formet som en flaske har en effekt på 160 Wh til at forlænge cykelrækkevidden med 44%. Den passer perfekt i cyklens flaskeholder og er nem at tilslutte opladningsporten, som er placeret højt på skrårøret for at undgå mudder og gøre det nemt at oplade. Der skal ikke foretages anden udskiftning af komponenter. Det sættes blot i den eksisterende flaskeholder, tilsluttes, og du er klar til at cykle (videre).

Individuel indstilling

Med 3 fuldt justerbare motorindstillinger, som desuden nemt justeres undervejs, har du fuld kontrol. Fuel EXe kan hurtigt tilpasses terrænet eller din cykelmåde via Trek Central-appen.

Turplanlægning

Med de brugervenlige kort er det ingen sag at planlægge ture, og i appen kan du se, hvor langt du kan cykle med aktuelle batteriniveau.

Følg dine statistikker

Du kan følge med i, hvor mange timer du bruger i sadlen, hvor langt du cykler, batteriforbruget og antal forbrændte kalorier ved hjælp af aktivitetssporing.

Fuld historik

Alle dine ture bliver registreret, så du kan arbejde på at nå nye mål, med en automatisk registrerende cykelhistorik, hvis du parrer Fuel EXe med Trek Central-appen.

Spiller godt sammen

Du kan parre Trek Central-appen med Strava og Komoot til nem deling af dine turdata og automatisk turregistrering i forskellige apps.

Fuel EX-serien

Er du til el eller uden? Uanset hvordan du foretrækker at træde i pedalerne, har cyklerne i Fuel EX-serien al den All Mountain-kapacitet, som du har brug for til at tackle berms i fuld fart og besejre tekniske sektioner. Hvis du overvejer at skaffe dig pedalassistance, har Fuel EXe den motorkraft, du har brug for, hvor Fuel EX til gengæld er klar, når du selv vil have æren for at tackle nedkørsler.

Hvad er det rigtige til dig?

Rail

Vil du have en el-mountainbike, der ikke holder sig tilbage? Rail er til dem, der vil flyve op ad stigninger uden besvær for fuld motorkraft. Den er til dem, der har terrænet som deres andet hjem og vil have en cykel, der fyrer den lige så hårdt af som sine søskende uden motor.

Fuel EXe

Vil du have en cykel med balance mellem motorkraft og at cykle naturligt? Fuel EXe har helt naturlig motorkraft, der aldrig er for meget. Fuel EXe har netop motorkraft til at tackle stigninger som en leg, og det er en let og rap cykel, akkurat som en almindelig trailcykel, der er oplagt til dem, som vil have en elcykel, der ikke ligner en elcykel.

Køb Fuel EXe
Danmark / Dansk
You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country’s Trek Bicycle website here.