Your guide to clipless cycling shoes

Hvad er klikpedalsko?

Kliksko – som sidder fast i dine pedaler med et klik – kræver lidt tilvænning, men har også mange fordele. De hjælper dig med at udnytte dine kræfter så effektivt som muligt med så lidt spild som muligt. Deres stive såler overfører den energi, du skaber med benene, mere direkte til cyklen. Desuden kan du bruge hele pedalens bevægelsesudslag inkl. den opadgående bevægelse, fordi du har en fast forbindelse til pedalerne. Når du er klikket i, har du mere kontrol over cyklen og holder fødderne i en optimal stilling ift. dit pedaltråd. Dermed kan du nyde turen eller fokusere på at træne hårdt uden at skulle justere din fodstilling, hver gang du har trådt et par omgange.

Hvordan fungerer kliksko til cykling?

Det er vigtigt at vide, hvordan cykelsko og pedaler fungerer sammen, så du ikke risikerer at købe de forkerte dele. Et klikpedalsystem har tre hovedkomponenter: sålen, klampen og pedalen. Sålerne på kliksko har huller i et bestemt mønster, som passer til bestemte klamper – som regel klamper med to eller tre bolte. Klikpedalerne er lavet til at være kompatible med et af disse mønstre. Det er vigtigt at sikre sig, at alle dele af systemet benytter samme mønster – to eller tre bolte – for at de kan fungere sammen.

Typer af klamper og pedaler

De fleste klikpedaler og -sko er udstyret med fastgørelsessystemer til enten to eller tre unbrakobolte, som forbinder dine sko med pedalerne. Husk at sko, klamper og pedaler alle skal benytte samme system med huller i samme mønster.

System med to bolte

Dette system kaldes almindeligvis også for SPD, hvilket står for Shimano Pedaling Dynamics. Skoen har to undersænkede bolte, som gør det nemmere at gå og bruge dem offroad, og klamperne er lavet af metal, så de er mere holdbare. Når nogen taler om ”MTB-klamper”, mener de sandsynligvis klamper med to bolte. Det er også muligt at vælge dobbeltsidede klamper med to bolte, som gør det endnu nemmere at klikke sig fast. Systemer med to bolte bruges til alt fra pendling til mountainbiking, turcykling, gravel og cykelcross.

Se hvordan man klikker sig fast

System med tre bolte

Landevejssko med tre bolte har fritlagte klamper, som gør skoene sværere at gå i, og klamperne er lavet af plastik, så de skal skiftes oftere. Men klampens brede platform sørger for øget kraftoverførsel og bedre trykfordeling hen over sålen, så man bedre undgår ømme punkter. Systemer med tre bolte bruges mest til landevejscykling og cykelløb.

Se hvordan man klikker sig fast

Tips til at komme godt i gang med klikpedaler

Det kræver øvelse at lære at bruge klikpedaler og -sko, og det er helt normalt at være lidt nervøs for det i starten. De fleste er bekymrede for, at de skal styrte, så det bliver pinligt. Men hvis man snakker med erfarne cykelryttere, så har de alle en historie om at falde med cyklen – selv profferne. De sker oftest, når man cykler langsomt, fx ved et lyskryds. Her er nogle tips til, hvordan du kan komme godt i gang og nyde fordelene ved klikpedaler med så få fald som muligt. Og hvis du alligevel skvatter, skal du ikke være ked af det – det sker for selv de bedste!

• Få sælgeren til at vise dig, hvordan du bruger dine nye sko og pedaler på en testcykel i butikken.
• Øv dig i at klikke ind og ud af pedalerne på en græsplæne eller lignende sted, hvor du kan lande blødt.
• Klik dig fri inden du skal stoppe – bare hvil foden på pedalen. Så er der mindre risiko for, at du ikke kan dreje foden ud, da det er sværere at holde balancen, jo langsommere man cykler.
• Husk at dreje! Med de fleste klikpedalsystemer kan man ikke bare løfte foden op og af, som man ville gøre med en traditionel platformpedal.
• Bare tag det roligt, hvis det er besværligt at klikke i, når du begynder at cykle igen. Få cyklen op på en hastighed, hvor du bedre kan holde balancen, og klik så din frie fod i, mens du ruller i frigear.

Hvordan justerer man, hvor nemt det er at dreje foden ud af pedalerne?

Float er en betegnelse for mængden af frigang fra side til side i klamperne, der lader dine fødder bevæge sig i klikpedalerne. En lille smule float anses normalt for at være godt. Det hjælper imod potentielle knæskader ved at lade foden bevæge sig mere naturligt gennem pedaltrådet i stedet for at være fastlåst i én stilling. Det kan kompensere for mindre sporingsfejl mellem klampe og pedal.

Float måles i grader, og producenterne giver normalt deres klamper farvekoder i forhold til, hvor meget float de har. Float findes oftest i klamper til landevejssko, men nogle MTB-klamper har det også. De fleste ryttere foretrækker mellem 4 og 9 graders float, men nogle kan bedst lide at cykle helt fikseret – med nul graders float og ingen sideværts bevægelse – da det giver lidt bedre kraftoverførsel.

Hvordan kan jeg justere, hvor nemt det er at dreje foden ud af pedalerne?

Pedalspændingen gør det nemmere eller sværere at frigøre skoen fra pedalen. Du kan justere spændingen vha. særlige skruer, der som regel befinder sig på undersiden af pedalen. Lavere spænding kan hjælpe, når klikpedaler et noget nyt for dig, fordi de gør det nemmere at dreje foden og få skoen fri. Men for lav spænding kan også betyde, at din sko nemt løsner sig fra pedalen, så der ikke er nogen fordel ved at cykle med klikpedaler.

Relaterede artikler

Mest populære indendørs cykelsko

Køb efter kategori