Videre til indhold

Købsguide til mountainbikes

Er du klar til at komme ud på sporene, men ved ikke, hvor du skal starte? Der er mange måder at cykle i terræn på, og Trek kan hjælpe dig med at vælge den rigtige mountainbike, uanset hvor og hvordan du vil cykle. Vi guider dig gennem alt, hvad du har brug for at vide for at finde din perfekte cykel – fra traditionelle til elektriske mountainbikes og fra cross-country til downhill.

Når du skal vælge en mountainbike, skal du starte med at spørge dig selv, hvor og hvordan du vil cykle. Uanset om du vil cruise på jævne stier med familien, udfordre dig selv i teknisk skovterræn, lave hop i en bikepark eller stikke af op ad stigningerne med maksimal effektivitet, så er der en mountainbike, der er designet til dig.  

Dit lokale terræn og din kørestil afgør, hvad der er det helt rigtige for dig.  

Hvis du besøger en cykelhandler, der sælger mountainbikes, vil du høre udtryk som "vandring", "full-suspension" og "hardtail" blive brugt i flæng. De henviser til cyklens affjedring (støddæmpersystem), hvorvidt den kun har affjedret forgaffel eller også støddæmper bagpå, og hvor lang affjedringen er. 

Vandring

Affjedring måles i millimeter, og den mængde affjedring, en cykel har, kaldes vandring. Mængden af vandring på en cykel siger noget om dens tilsigtede anvendelse; cykler med kortere vandring samt hardtails er gode på mere jævne spor, mens cykler med længere vandring udmærker sig i ujævnt og teknisk krævende terræn.

Hardtails

En hardtail har kun affjedring foran, vejer mindre og er nemmere at vedligeholde. Den er typisk mere effektiv, når man træder i pedalerne, men da der ikke er nogen støddæmper bagpå til at absorbere ujævnheder, kræver det en større indsats at bevare kontrollen og komforten i ujævnt terræn.  

Full-suspension

Full suspension-cykler har affjedring både for og bag, hvilket gør dem mere komfortable og lettere at holde styr på hen over sten og rødder. Affjedringen bagpå hjælper med at holde baghjulet på underlaget og forbedrer grebet i underlaget. Sammenlignet med en hardtail vil en full-suspension MTB typisk være mindre effektiv i pedalerne på grund af den ekstra vægt fra bagdæmperen og tilhørende beslag samt bevægelsen i dæmperen.  

Mountainbikes opdeles i forskellige kategorier, der afhænger af den type terræn, som de er designet til at fungere bedst i. Her gennemgår vi de forskellige typer mountainbikes, og hvilke cykler der hører til i hver kategori.

Cross-country (XC) mountainbikes er bygget til effektivt pedaltråd og hurtig styring. De er lettere end andre typer mountainbikes og har dele, der er udvalgt til fart, som f.eks. affjedring med kortere vandring og hurtigtrullende hjul. De er lettere at træde op ad bakker, men kræver bedre tekniske evner at håndtere på svære nedkørsler. XC-cykler er et godt valg til MTB-løb eller cykling på spor uden store sten, rødder og hop.

Trailcykler gør det lettere at bevare kontrollen i ujævnt terræn, fordi de har mere stabile køreegenskaber. De er tungere end cross country-cykler, men de giver dig giver mere vejgreb og komfort takket være længere vandring i affjedringen og større dæk. De er ikke helt så kvikke på stigningerne som XC-cykler, men de er meget mere sikre på nedkørslerne. En trailcykel er et godt sted at starte, hvis du er på udkig efter en allroundcykel, der er god til flest forskellige spor. 

Hvad med enduro? 
Endurocykler er trailcykler med længere vandring, men definitionerne på enduro kontra trail kan skifte fra sted til sted, afhængigt af terrænet. Fordi betegnelserne enduro og trail kan være subjektive, har vi slået de to kategorier sammen, så du selv kan bestemme, om en trailcykel med længere eller kortere vandring er den rigtige for dig.

Få ekstra kraft i pedalerne med mountainbikes med elektrisk assistance. E-MTB'er har en lille motor, der giver dig et boost, når du træder i pedalerne, så du kan køre længere og udforske mere. Hvad enten du er til XC eller trail, får du mere af det hele det på en e-MTB. Start her, hvis du vil have ekstra fart i pedalerne.

Med fatbike-dæk kan du cykle i løsere terræn som sne og sand. De er ekstra brede, så du får vejgreb som en tank og ekstremt stabile køreegenskaber. Det er hårdere at træde i pedalerne på dem end på cykler med standarddæk, men i stedet for effektivitet får man stor alsidighed til at komme frem overalt året rundt. Begynd her, hvis du vil cykle, hvor ingen andre kan.

Bygget til at udnytte tyngdekraften. Downhill-cykler findes både med lang affjedringsvandring til det stejleste og mest tekniske terræn og med kort vandring til dirt jump og slopestyle. Uanset affjedringen har alle DH-cykler det til fælles, at de er lavet til at lade tyngdekraften gøre arbejdet med et minimum af tråd i pedalerne. Du skal kun anskaffe en downhill-cykel, hvis du planlægger at bruge en lift eller biltransport til at komme op til toppen af sporet.

Hvilken størrelse MTB skal jeg have?

Ryttere findes i alle størrelser, og det samme gør vores mountainbikes. Vælg den rigtige størrelse MTB til din højde for at få mest mulig komfort og sjov på sporet.

Se mere om MTB-størrelser

Hvilken hjulstørrelse passer bedst til mig?

Det kan virke svært at finde den rigtige størrelse mountainbikehjul, men det er det faktisk ikke. Kort fortalt, så ruller 29" hjul hurtigere og er gode til at suse over forhindringer, mens 27,5" hjul er mere adrætte. MX-cykler har et af hver (29" foran, 27,5" bagpå), og på cykler med Smart Wheel Sizing er hjulstørrelsen tilpasset rytterens højde.

Få mere at vide om hjulstørrelser til MTB

Har jeg brug for en dame-MTB?

Tidligere gav kvindespecifikke design dameryttere en cykel, der passede lige fra starten. Nu om dage benyttes mange af de designelementer, som blev skabt til MTB'er til kvinder, som f.eks. lavere overrørshøjde og smart hjulstørrelse, til cykler til alle. Det giver en bedre cykeloplevelse uanset køn.

Udforsk Trek Women

Sådan indstiller du affjedringen på din mountainbike

De fleste moderne mountainbikes har luftaffjedring, som nemt kan justeres til enhver rytter. Lær disse enkle trin til at få mest muligt ud af din full-suspension MTB.

Se mere om opsætning af affjedring

Alle Trek mountainbikes leveres med en nøje udvalgt kombination af komponenter –gear, kranksæt, kæde og bagskifter – som tilsammen kaldes en drivlinje. Inden for hver cykelfamilie, i takt med de højere modelnumre, bliver drivlinjerne lettere, gearskiftet mere glidende og præcist, og antallet af gear stiger. Med drivlinjer på højere niveauer kan man også justere ergonomien i gearskiftet, og de kan serviceres i stedet for at blive udskiftet, når de bliver slidte. Treks mountainbikes leveres med drivlinjer fra enten SRAM eller Shimano. Begge firmaer fremstiller fantastiske komponenter med hver deres fordele til den måde, du kan lide at cykle på. 

Skal jeg vælge elektronisk eller mekanisk gearskift?

Elektronisk gearskifte

Elektronisk gearskift er lynhurtigt og lækkert at betjene. Det er præcist, slidstærkt og skifter hurtigt også under belastning. De har dog den lille ulempe, at batteriet skal skiftes en gang imellem.

Mekanisk gearskift

Mekaniske transmissioner giver høj pålidelighed, brugervenlighed og ro i sindet på hver tur. Med nem vedligeholdelse og ingen risiko for fladt batteri, når du skal ud at cykle, får du en transmission, der er nem at bruge.

Shimano XTR Di2

Shimano XTR Di2 er højdepunktet af Shimanos MTB-teknologi og findes på udvalgte cykler i 9.9. XTR Di2 leverer Shimanos hurtigste og jævneste skift for at imødekomme kravene fra professionelle sportsfolk og motionsryttere. Desuden er det helt trådløst, så du får et renere cockpit og justerbare gearskift.

Shimano XTR

XTR repræsenterer toppen af Shimanos mountainbike-innovation og findes på udvalgte 9.9 cykler. Hver eneste komponent er blevet finjusteret for at gøre dig hurtigere – fra avanceret sammensætning af kassetten for glidende gearskift til højteknologiske materialer som titanium for at spare vægt. XTR-komponenterne er blevet testet ubarmhjertigt gennem mange år af MTB-racere i verdensklasse, og de er altid i toppen med deres lette og alsidige konstruktion og kompromisløse ydeevne.

Shimano XT Di2

Shimano XT Di2 fås på udvalgte cykler i niveau 9 og 9.8 og er blevet forfinet igen og igen siden mountainbikingens begyndelse. Transmissionen er kendt for sin pålidelighed, holdbarhed og sine rene skift, og den er klar til at tackle ethvert terræn derude, alt sammen i en trådløs pakke, der kan tilpasses.

Shimano Deore XT

XT findes på udvalgte 9 og 9.8 modeller og er den velkendte, højtydende arbejdshest, som generationer af mountainbikere har stolet på takket være årtiers teknik og innovation. Pålideligt gearskifte. Intuitiv vedligeholdelse. Robust holdbarhed. Uanset hvilket spor og hvilken MTB du cykler på, er XT den oplagte løsning til at cykle mountainbike i dag.

SRAM XX Eagle AXS-transmission

XX Eagle AXS findes på udvalgte 9.9 cykler og er stærkt nok til store udfordringer kombineret med en vægtbesparelse, der gør cyklen mere adræt. Takket være en perfekt balance mellem robusthed og vægtbesparelse giver XX Eagle dig et problemfrit gearskifte, selv når du virkelig træder til. Den trådløse AXS Pod controller forvandler det essentielle gearskifte til en personlig oplevelse for den enkelte rytter med mulighed for at indstille gearsystemets funktion via SRAM AXS-appen. Det er en holistisk tilgang til gearskifte på topniveau.

SRAM X0 Eagle AXS-transmission

X0 Eagle AXS findes på udvalgte 9.8 og 9.9 cykler og er SRAM's mest robuste High Performance-drivlinje med det mest avancerede aluminiumskranksæt, SRAM nogensinde har lavet. X-SYNC-teknologien giver et pålideligt, letgående gearskifte under belastning, mens X0-kæden har solide stifter og en PVD-belægning, der giver utrolig modstandsdygtighed over for korrosion og slid – hvilket også gør X0 perfekt til eMTB. De trådløse AXS Pod controllere giver ultimativ kontrol og personlig tilpasning, så rytteren kan skifte gear uden problemer.

SRAM GX Eagle AXS drivlinje

GX Eagle AXS findes på udvalgte modeller på niveau 8, 9 og 9.8. Her møder ren performance optimal værdi for pengene. Du får den samme muligheder for personlig tilpasning af det trådløse gearskifte som X0 og XX med en mere budgetorienteret filosofi. Ryttere, der er på udkig efter en no nonsense-drivlinje, hvor form, funktion og pris gå op i en højere enhed, kan styre direkte mod GX Eagle AXS.

SRAM Eagle 90

SRAM Eagle 90-transmissionen er bygget til at være robust og ombyggelig med tilfredsstillende, nemme skift, uanset hvor meget kraft du bruger i pedalerne. Eagle 90 findes på udvalgte cykler i niveau 9 og 9.8 og er designet til at være det bedste mekanuske gearskift, selv med det ekstra moment fra en el-MTB.

SRAM Eagle 70

SRAM Eagle 70-transmissionen er holdbar, pålidelig og overkommelig. Eagle 70 er designet med fokus på den robuste og pålidelige direkte montering i SRAMs elektroniske transmissioner, og den giver jævne skift under belastning, så du kan skifte, lige når du har brug for det, samtidig med at vedligeholdelsen holdes på et lavt niveau.

De bedste cykeloplevelser begynder med den rigtige opsætning – dvs. dig og din cykel. Vær godt beredt med en pumpe, tætningspropper og multiværktøj til hurtige reparationer, og bliv udstyret fra top til tå med hjelm, sko, handsker, beskyttelsespolstring og en lille taske til værktøj og vand.