Videre til indhold

Domane SL, SLR and RSL FAQ

Hvad er anderledes ved stellet i forhold til tidligere versioner?

  • 800 Series OCLV Carbon-kulfiber på Domane SLR og RSL
  • Helt nyt, lettere og ikke-justerbart IsoSpeed-system bagest
  • Der er ikke IsoSpeed foran for at reducere vægten
  • KVF-rørformning (Kammtail Virtual Foil) og en helt ny integreret front har forbedret aerodynamikken
  • Studser på overrøret til cykeltaske til strømlinet montering
  • Helt nyt Domane RSL-stelkit bygget til konkurrencecykling
  • H1.5-stelgeometri til konkurrencecykling
  • Uden opbevaringsrum i skrårøret og 100 g lettere end SLR-standardstellet
  • Vandt Paris-Roubaix-løbet for kvinder i 2022 med Elisa Longo Borghini på cyklen

Hvor meget lettere er de nye cykler?

Cyklens totalvægt er markant lavere med en reducering på 300 g på både SLR og SL.

Hvilken stelgeometri har cyklen?

På Domane SL og SLR er det Endurance-geometri. Sammenlignet med H1.5-stelgeometrien på Madone og Émonda har Endurance-geometrien et højere placeret overrør og en længere akselafstand til maksimal komfort og stabilitet. Men Domane RSL, der er bygget til konkurrencecykling, har H1.5-stelgeometrien.

Hvad er den maksimale dækstørrelse?

Standarderne for anbefalet dækfrigang for denne model er ændret. De nøjagtige værdier ses under specifikationerne på siden for hver enkelt cykelmodel.

Kan der monteres en mekanisk geargruppe?

Ja, med yderkabelstop. Der er ikke et endestop til forskifterens yderkabel på stellet, dvs. at udvalget af forskiftere, der kan bruges, skal have et indbygget stop, f.eks. Shimanos "toggle"-forskiftere. Derfor kan der ikke monteres mekaniske SRAM-forskiftere.

Hvordan trækkes inder- og yderkabler? Hvor placeres Di2-batteriet?

Se servicevejledningen til Domane SL/SLR for udførlig modelinformation.

Er det en almindelig rund sadelpind?

Nej. Det er en D-formet KVF-sadelpind med forbedret aerodynamik. Den nye sadelpind fås i to længder (280 mm og 320 mm) med to offsets pr. længde (5 mm og 20 mm).

Hvordan justerer jeg sadelpindens højde?

Afmonter IsoSpeed-dækslet med et dækjern af plast, der er sikkert at bruge på lakken. Løsn den synlige M6-bolt, juster sadelpinden til den ønskede højde, spænd M6-bolten med moment til 5,2 Nm, og monter IsoSpeed-dækslet igen.

Hvad er sikkerhedsbolten på undersiden af overrøret beregnet til?

Bolten afmonteres kun ved servicearbejde på IsoSpeed.

Hvilke bremsetyper er der monteret, og hvad er den maksimale bremseskivestørrelse?

Fladt monteringsbeslag, op til 160 mm for og bag.

Hvad er navbredden?

front, 142 × 12 mm bag

Hvilken type af krankboks har cyklen?

T47

Kan der monteres pedalarme med 30 mm aksel på krankboksen?

Ja. Med en eftermonteret T47-krankboks til 30 mm aksel. Se anvisningerne fra pedalarmsproducenten for, hvilke T47-krankbokse der passer.

Maks. klingestørrelse?

SLR og SL: 2 stk. 52/36 (min. 46/33), 1 stk. 50T
RSL: 2 stk. 54/40, 1 stk. 54T

Er fælgene beregnet til slangeløs montering? Hvilke yderligere monteringsdele skal der bruges?

Ja. Alle Domanes kulfibermodeller leveres med fælge, dæk, ventiler og TLR-forseglingsvæske til slangeløs montering.

Er der opbevaringsrum i stellet?

Ja, på Domane SLR og SL. RSL er uden for at gøre stellet 100 g lettere.

Hvad med studser til montering af skærme?

Domane SLR og SL har standard skærmstudser og leveres med en aftagelig baggaffelbro. Ny baggaffelbro fås som reservedel; brug W595608 til str. 44-50 og W602256 til str. 52-62. Domane RSL har ikke skærmstudser

Hvad skal jeg vide om RCS Pro-frempinden?

RCS Pro er en helt ny, integreret frempind, der passer på flere forskellige modeller af landevejscykler. Kabelføringen er skjult i den, og desuden kan der skiftes til andre frempindstørrelser uden at skulle afmontere bremseslanger eller gearkabler. RCS Pro fås med både -7 og +7 graders rise.

Kan Madone SLR-styr/frempinden monteres på cyklen?

Nej.

Fungerer disse cykler sammen med DuoTrap S?

Nej.