1. Loading...

Købsguide til børnecykler

Børnecykler handler om at have det sjovt, skabe minder for livet, og give dit barn den frihed, man kun kan få på to hjul. Det er en stor oplevelse af se sine børn cykle selv for første gang, at tage på cykeltur sammen hele familien og at se dem udvikle sig. Uanset om dit barn er klar til at få sin første cykel nogensinde eller skal skifte til en større model, så kan vores guide hjælpe dig. God fornøjelse på cykel!

Hvilken størrelse cykel skal mit barn have?

Generelt afhænger den rette størrelse cykel til dit barn af barnets alder og højde. Vores vigtigste råd? Lad være med at købe en cykel, som er for stor til dit barn, for at have plads til at vokse. Det kan gå ud over deres læring og selvsikkerhed på cyklen. Den rigtige størrelse giver dit barn en komfortabel følelse på cyklen, og fordi det er nemmere at styre, bliver de hurtigere gode til at cykle. Nogle gange er det endda muligt at få en ordning, hvor man kan indbytte en cykel, som barnet er vokset fra, ved køb af en ny. Det bringer udgifterne ned, og barnet har altid en cykel, der passer. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at finde den mest passende (og sjoveste) cykel til dit barn.

Børnecykler måles efter hjulstørrelse i stedet for stelstørrelse

Cykler til voksne måles med størrelsen på stellet, men børnecykler måles med hjulenes diameter. Størrelserne går fra 12" til 26" – fra de mindste børn til de største.

Alder og højde hjælper med at bestemme et størrelsesinterval

Dit barns alder og højde hjælper dig til at finde den rette hjulstørrelse. Mål dit barns højde og tjek vores størrelsesskema for at finde mulige hjulstørrelser.

Mål skridthøjden for at finde den bedste størrelse

Når du har en idé om den rigtige hjulstørrelse, kan du også prøve at måle dit barns skridthøjde. Den viden kan hjælpe dig med at finde en cykel, der er komfortabel at stå henover og stå af og på.

Størrelsesskema, børnecykler

Størrelsesintervallerne er brede og delvis overlappende, og alle cykelmodeller er forskellige (selv hvis de har samme hjulstørrelse), så besøg endelig din lokale cykelhandler sammen med dit barn og få nogle prøveture! Tip: Hvis barnet er ældre end 12 og/eller højere end ca. 142 cm, kan I begynde at se på voksencykler.

Voksencykler til større børn

Mange lidt større børn kan passe de mindste voksencykler. Hvis du kigger på voksencykler, skal du være opmærksom på, at de sælges efter stelstørrelse i stedet for hjulstørrelse!

Se cyklerne

Hvordan skal cyklen passe til barnet?

En cykel, der passer godt til dit barn, gør det nemmere og derfor mere fornøjeligt at cykle fra starten. Man ved, at man har fundet det rigtige størrelse, når barnet føler sig sikker og glad på cyklen. Her er nogle eksempler på, hvordan man visuelt kan bestemme, om en cykel passer godt til et barn. Hold øje med disse fokuspunkter, når I kigger på cykler hos cykelhandleren, men også løbende efterhånden som barnet vokser og bliver dygtigere på cyklen.

Sadelhøjde

Det er vigtigt, at dit barns cykelsadel er indstillet til den rigtige højde. Du kan justere sadlen løbende, efterhånden som den lille cyklist bliver dygtigere og mere sikker. Hvis det er en løbecykel eller barnets første cykel uden støttehjul, skal man generelt indstille sadlen, så barnets fødder kan stå fladt på jorden. På cykler med støttehjul, eller hvis barnet er sikker på en almindelig cykel, skal det bare være, så tæerne lige kan nå.

Knæenes position

Knæenes position afhænger direkte af sadlens højde. Når børnene er ved at lære at cykle, skal de bøje benene mere, så de er klar til at sætte fødderne ned. Det giver en mere sikker følelse på cyklen. Efterhånden som de blive mere erfarne, kan sadlen sættes op, så de kan strække benene ud og træde mere effektivt i pedalerne.

Skridthøjde

Det er bedst, hvis dit barn kan stå hen over cyklen med begge fødder på jorden og et par centimeter eller fem ned til overrøret. Det giver en sikker følelse ved stop og når man skal af og på cyklen.

Føddernes position

Når børnene begynder på løbecyklen, skal deres fødder kunne nå jorden, så de kan drive cyklen fremad. På almindelige cykler med eller uden støttehjul er det mest behageligt for barnet at have forfoden fladt på pedalen.

Hvilket type cykel skal mit barn have?

Der er mange typer børnecykler at vælge mellem, så det kan være svært at overskue dem alle! Det vigtigste er, at cyklens formål og funktioner passer til barnets evner. For eksempel vil helt små børn nok kun cykle korte ture i lokalområdet. De kan med fordel få enkle, almindelige cykler af hybridtypen uden unødvendige funktioner. Efterhånden som børnene bliver ældre og mere erfarne cyklister, vil de kunne vælge mellem adskillige cykeltyper med flere forskellige funktioner. Tip: Pigecykler og drengecykler er grundlæggende ens – de har bare ofte forskellige farver og grafiske detaljer.

Hybridcykler til børn

Disse cykler er suveræne til al slags cykling. De er bygget til komfortabel og sikker cykling på såvel landevej og grusvej som på græsplænen. De er typisk udstyret med dæk med godt vejgreb på forskellige underlag.

Se hybridcyklerne til børn

Mountainbikes til børn

Nogle børnecykler har offroad-styling, men er alligevel lavet til at køre på fast underlag. Ægte mountainbikes til børn er designet specifikt til terræncykling. De er udstyret med dele, der kan klare bump, rødder og løs jord – som kraftige dæk med knopper og, på visse modeller, affjedringsforgafler. Hvis dit barn evner at styre, skifte gear og bremse på et tilstrækkeligt højt niveau på en kompliceret cykel, og er interesseret i at komme ud at cykle i skoven, så er det måske på tide at få fat i en børne-MTB.

Se mountainbikes til børn

Hvad er en løbecykel?

En løbecykel er nærmest en krydsning mellem et løbehjul og en cykel. De er blevet stadig mere populære i de senere år, i takt med at mange forældre er blevet klar over, at balancen på en cykel er vigtigere end evnen til at kunne træde i pedalerne. Derfor bør balancen være i fokus, når et barn skal lære at cykle. Løbecykler har ikke pedaler, så små børn kan skubbe sig afsted med fødderne, mens de øver sig i at holde balancen. Løbecykler er det bedste valg til små børn og til at lære børn balance tidligt i livet, så det bliver nemmere for dem at komme i gang med almindelige cykler.

Få mere at vide om løbecykler

Hvad med børnecykler med støttehjul?

Du brugte sikkert selv støttehjul, da du lærte at cykle, og det samme gælder de fleste professionelle cykelryttere. Støttehjul er gode til at få børn til at føle sig trygge på cyklen og til at give dem mulighed for at opleve den frihedsfølelse, man kun får på en cykel. De er et godt valg til børn, som er for store til en løbecykel, eller som bare skal bruge lidt mere tid til at opbygge deres selvtillid.

Tip: Når du lærer dit barn at cykle, skal du huske på, at balancen på cyklen er vigtigere end at kunne træde i pedalerne. Så snart dit barn føler sig tryg ved tanken om at få taget støttehjulene af, er det parat til at cykle "på egen hånd"!

Hvad med de forskellige bremser på børnecykler?

Efterhånden som børnene får mere erfaring, kan de benytte flere slags cykelbremser. Det er bedst at starte uden bremser (løbecykel) eller med fodbremse (hvor man træder bagud i pedalerne for at bremse), fordi der er mere intuitiv at sætte foden ned eller træde bagud for at stoppe. Når barnet har mestret at stoppe med fodbremse, og har de nødvendige kræfter i hænderne, kan man opgradere til en cykel med håndbremser. Nogle børnecykler har både fodbremse og håndbremse, så barnet kan lære systemet at kende tidligere.

Skal mit barns cykel have gear?

Ikke i første omgang! Det vigtigste er, at børnene lærer at holde balancen og bruge pedalerne først. Derfor har begyndercykler typisk ikke gear, man kan vælge imellem. Efterhånden som dit barn bliver bedre til at styre, får stærkere hænder og bliver mere sikker på cyklen, kan I opgradere til en cykle med nogle få gear. Det giver den nødvendige erfaring med gearskift, som skal bruges på mere komplicerede cykler. I sidste ende afhænger den ideelle gearing af barnets evner og hvilken form for cykling, der bliver relevant. Gear på en cykel gør den betydeligt mere alsidig. Og det giver mindre træthed, så dit barn kan cykle med på længere ture sammen med familien eller klare mere forskelligt terræn.

Hvad har mit barn ellers brug for?

Helt sikkert en hjelm! Den hjælper med at beskytte børn mod hovedskader, og så lærer den dem vigtigheden af sikkerhed på cyklen. Vi anbefaler også altid for‑ og baglygter på alle cykelture for at forbedre synligheden i trafikken. Du kan desuden montere sjove detaljer som en kurv eller styrtaske. Der findes også masser af løsninger, der gør det nemmere at cykle hele familien sammen, uanset om alle børn er gamle nok til at cykle selv.

Få mere at vide

Hvorfor vælge Trek?

Vi vil gerne have, at dine børn kommer til at elske at cykle lige så meget, som du gør. Derfor bygger vi deres cykler med den samme store begejstring og viden, som når vi bygger din. Det er vigtigt, fordi det er en nemmere og mere fornøjelig oplevelse at lære at cykle på en veldesignet cykel, og når man elsker at cykle som barn, bliver man også vild med det som voksen. Alle vores børnecykler er bygget af slidstærke kvalitetsmaterialer og samlet af faglærte cykelsmede, så du trygt kan nyde at cykle sammen med dine børn i mange år fremover.

Om Trek

Relevante artikler om børnecykler

Vores bedste børnecykler

Find en sej Trek børnecykel

Produktsammenligning af cykelstativ

Start sammenligning
Danmark / Dansk
You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country’s Trek Bicycle website here.