Assisted Service Module is not available on mobile or tablet devices.
  1. Loading...

Aerodynamik

Læs mere

Når sejren skal måles i millisekunder, tæller hver centimeter, hvert gram og hver vinkel. For at bevæge en genstand gennem luften på den mest effektive måde, har Treks udviklere drømmet, tegnet, bygget, testet – og gentaget det hele igen. Utallige timers udvikling og hårdt arbejde betaler sig, når tusindvis af ryttere verden over hæver armene over hovedet i triumf, fordi de har gennemført deres personlige udfordring. Det bliver måske ikke altid nævnt, men i hver triatlon, hver enkeltstart på Word Tour’en, hver sprint på en træningstur med klubben spiller Treks analyseteam en rolle.

Test i vindtunnel

Idéer kan man diskutere. Men ikke data. Når det bliver tid til at knække de hårde matematiske beregninger i Treks aerodynamiske udviklingsarbejde, føles laboratoriet hurtigt klaustrofobisk. Vindtunneller er perfekte til at teste cykelkomponenters aerodynamiske egenskaber, og Trek har da også benyttet dem i over to årtier. Nyskabende cykelteknologier som Kammtail Virtual Foil og Bontragers Aeolus hjul er testet i de samme vindtunneller som benyttes til udvikling af avancerede flytyper og har bevist deres værd i verdens største løb.

Manny

Et vigtigt, men nogle gange lidt overset, medlem af Treks analyseteam er den aerodynamiske mannequindukke, som har fået kælenavnet Manny. Manny er den stille type og fungerer mest som en ubevægelig stand-in, der kan holde et pedaltråd i en fast aerodynamisk stilling, så længe som analyseteamet har brug for det. Det giver dem mulighed for at fokusere på det, de ønsker at undersøge i den tid, de har booket vindtunnellen. Og når dagen er ovre, kan Manny nemt foldes sammen i sin specialfremstillede transportkasse og tjekkes ind i flyet sammen med bagagen.

Test på bane

Selvom en vindtunnel kan levere præcise data om rytter og cykels aerodynamiske potentiale, så bliver cykelløb ikke afgjort i vindtunneller. Det skal være muligt for en cykelrytter at holde en given stilling i et bestemt stykke tid for at den nye aerodynamisk viden er relevant. Finjusteringen af rytterens aerodynamiske kørestilling i bevægelse foregår på en indendørs bane, hvor Treks Precision Fit- og analyseteams kan arbejde sammen om at finde rytterens optimale aerodynamiske kørestilling.

Computational Fluid Dynamics

Computational Fluid Dynamics (CFD) er software, som Treks teknikere benytter i flere udviklingstrin for at teste tidlige konceptudgaver af rørformer, der kun eksisterer i form af 3D-tegninger. CFD fungerer som en virtuel vindtunnel til test af en tegnings aerodynamiske potentiale for at bestemme, om der kan fremstilles prototyper eller der er brug for yderligere fintuning. Det har bidraget til udviklingen af Treks vigtigste bidrag til aerodynamisk teknologi, som fx Kammtail Virtual Foil og Bontragers Aeolus hjul. CFD kan ikke helt eliminere behovet for vindtunneltest, men det kan reducere udviklingstiden drastisk og gøre idéer til virkelighed meget hurtigere.

Findes på:

Produktsammenligning af cykelstativ

Start sammenligning
Danmark / Dansk
You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country’s Trek Bicycle website here.