Spørgsmål og svar om Trek-elcykler

Du kan få al den nødvendige viden om elcykler lige her. Klik på en kategori, du vil udforske, så viser vi dig alle de ofte stillede spørgsmål og svar for emnet.

Kan du ikke finde det, du søger? Kontakt os for at få svar på alle dine spørgsmål.

Hvad er en elcykel?

Elcykler (cykler med elektrisk motorassistance) forstærker din egen pedalkraft vha. elektrisk drift. Der findes mange forskellige slags elcykler, men fælles for dem alle er brugen af en elmotor og et batteri til at drive cyklen fremad. De fleste har en såkaldt controller, så brugeren kan vælge mængden af kraft, systemet skal yde.

Er en elcykel det rette valg for mig?

Elcykler kontra almindelige cykler
Ja! Uanset dit niveau på cyklen, giver elcykler nye muligheder for at navigere i din by. Elcykler gør det nemmere at komme rundt: Motoren gør stigningerne fladere og mindsker modvinden, så du ikke behøver at arbejde så hårdt, at du sveder gennem dit tøj. Du behøver ikke at jagte efter (eller betale for!) parkering – du skal bare finde det nærmeste cykelstativ. Du kan forsyne din cykel med et bagagebærer, så du kan have dagligvarer med eller køre ærinder. Det kan et løbehjul ikke.

Elcykler kontra el-løbehjul
El-løbehjul er kompakte og nemme at manøvrere med i byen. Løbehjul kommer til deres ret på korte ture i centrum af en by, hvor du vil nå frem hurtigere end du ville kunne gå, men de er ikke nødvendigvis en erstatning for bilkørsel. Desuden er de farligere og mindre regulerede end elcykler, og de er ikke altid tilgængelige, når du skal bruge dem.

Elcykler kontra biler
Biler kan bringe dig meget længere omkring, de er hurtigere, du skal ikke bekymre dig om vejret, og så kan de fragte en masse. Men biler er meget værre for kloden end elcykler – og de er også meget dyrere, både i anskaffelse og i løbende udgifter som mekanikerregninger, brændstof, afgifter og forsikring. Desuden giver de ingen motion og trafikken og parkeringsproblemer er ofte irritationsmomenter.

En elcykels opbygning

Elsystemer på tværs af mærker består generelt af nogle få ens komponenter: motor, controller, batteri og nogle gange et display. Selv om disse er de mest åbenlyse visuelle elementer, er der også nogle ting, der foregår bag kulisserne for at sikre, at elcyklen fungerer som forventet, f.eks. en effekt- eller momentsensor, sensorer, der overvåger hastigheden, og sensorer, der overvåger systemet generelt.

Få mere at vide på vores side Hvis elcykler er nyt for dig

Hvordan fungerer elcykler?

Elcykler med pedalassistance virker ved at forstærke den kraft, du bruger, når du træder i pedalerne. Motoren aktiveres kun, hvis du træder i pedalerne, og graden af motorassistance bestemmes udfra det valgte assistanceniveau (ofte i trin som Eco, Sport, Turbo).

Hvor hurtigt kan elcykler køre?

Elassistancen slukker ved enten 25 km/t eller 45 km/t (hastighed for elcykler, der ikke er tilladt i Europa), afhængigt af modellen og det sted, hvor den sælges. Du kan stadig træde i pedalerne for at opnå en højere hastighed, men det sker uden motorassistance.

Hvad er de forskellige klassificeringer af elcykler?

Elcykler opdeles i tre forskellige klasser alt efter deres motortype, og de har speeder eller ej og hvor hurtigt de kan køre. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke klasser der er lovlige, der hvor du vil køre på elcykel.

Klasse 1 elcykler (elektrisk cykel med pedalassistance og lav hastighed)
En cykel med en elmotor, der kun giver assistance, når brugeren træder i pedalerne, og som stopper med assistancen ved 25 km/t.

Se alle elcykler klasse 1

Klasse 2 elcykler (elektrisk cykel med speeder og lav hastighed)
En cykel med en elmotor, der kan bruges for sig selv til at drive cyklen fremad, og som ikke kan give assistance ved mere end 25 km/t.

Klasse 3 elcykler (elektrisk cykel med pedalassistance og høj hastighed)
En cykel med en elmotor, der kun giver assistance, når brugeren træder i pedalerne, og som stopper med assistancen ved 45 km/t.

Se alle elcykler klasse 3

Hvor lang rækkevidde har en elcykel?

En elcykels rækkevidde afhænger af flere faktorer og kan være ret indviklet at beregne. Visse faktorer har du kontrol over, og andre ikke. Kontrollérbare faktorer er bl.a. størrelse af batteriet, motorens effektivitet, det valgte niveau af motorassistance samt hvor meget vægt, der er på cyklen. Ukontrollérbare faktorer er bl.a. vind, vejr, temperatur og terræn.

Batteriets betydning for cykelrækkevidden
Jo større batteri, desto mere strømkapacitet til at cykle længere eller hurtigere. Batteriets effekt måles i watt-timer (Wh), og jo højere dette tal er, desto større er batteriets kapacitet.

Motoreffektivitetens indflydelse på rækkevidden
Din elcykelmotors effektivitet har betydning for, hvor meget af batteriets strøm, den bruger. En elmotor af høj kvalitet er mere effektiv og trækker mindre strøm fra batteriet, mens en mindre effektiv motor trækker mere strøm og reducerer din samlede rækkevidde.

Betydningen af den valgte motorassistance på cykelrækkevidden
Når du vælger et niveau af pedalassistance, påvirker det din elcykels rækkevidde direkte. Fx vil Eco-indstillingen give mindst motorassistance og trække mindst strøm fra batteriet. Turbo-indstillingen giver maksimal assistance og trækker mest strøm fra batteriet. Derfor er din rækkevidde i Eco længere end i Turbo, fordi Turbo dræner batteriet hurtigere.

Long Range elcykler
Elcykler med lang rækkevidde er designet til lang transport og lange ture. De har typisk batterier med stor kapacitet, som 500 Wh eller 625 Wh, samt effektive motorer, der kan maksimere rækkevidden. Nogle Trek-elcykler giver dig mulighed for at tilføje et ekstra batteri til at øge rækkevidden yderligere! Indsæt links til: Bosch Range Boost-batterier, TQ-hjælpebatterier, Hydrive-hjælpebatterier.

Det generelle estimat af rækkevidden for en elcykel varierer fra 30 til 150 km på en enkelt opladning. Det er selvfølgelig en meget stor forskel, Det er fordi der er så mange faktorer, der kan have betydning for rækkevidden. Vi anbefaler at bruge Boschs rækkeviddefinder til at opnå et mere præcist estimat af rækkevidden for din potentielle elcykel og de forhold, du skal køre under.

Har du allerede en elcykel? Brug Trek Central-appen eller Bosch eBike Flow-appen til at få et estimat af rækkevidden baseret på din rute, assistanceniveau og den aktuelle batteriprocent!

Bosch-funktion til cykelrækkevidde

Hvilken slags elcykler findes der?

Elektriske hybridcykler og pendlercykler ligner "en almindelig cykel" med fladt styr til logisk kontrol og en oprejst kørestilling, så du har et godt overblik over dine omgivelser. Nogle af dem fås også med et "step-thru"-stel, så du kan træde gennem rammen for at komme på cyklen i stedet for at skulle svinge et ben over sadlen. De har ofte bredere dæk og masser af monteringsmuligheder til f.eks. bagagebærere, tasker og skærme, hvilket giver mere funktionalitet til at erstatte bilture.

El-racercykler er lavet til længere ture og har et buet styr, der gør det muligt for dig at føle dig godt tilpas, når du skifter håndposition midt på turen eller læner dig længere ned i styret for at komme væk fra vinden. Mens modellerne på begynderniveau kan være udstyret med beslag til tasker og bagagebærere, giver de bedre racercykler afkald på nogle af disse praktiske funktioner til fordel for lav vægt og hastighed.

Med elektriske mountainbikes kan du nemmere komme op på bjerget eller længere ind i trailsystemet, så du ikke har så meget brug for alternativ transport. Trek fremstiller adskillige forskellige slags el-mountainbikes. Rail er en mountainbike med høj effekt, stor vandring og masser af moment. Fuel EXe bruger en mindre, meget lettere motor, der ikke producerer så meget moment, men som føles meget mere som en almindelig mountainbike på trailen. Powerfly er Treks el–mountainbike med den korteste vandring, og den kan udstyres med skærme og bagagebærere og bruges som en meget kompetent hybridcykel i "SUV-stil".

Hvordan er de at cykle på?

Treks elcykler forstærker ganske enkelt dit pedaltråd. Det er som at træde en almindelig cykel, bortset fra det altid er ligesom at have medvind og aldrig går op ad bakke.

Er en elcykel i bund og grund ikke en motorcykel med elmotor?

Nej, på en el-motorcykel er der et gashåndtag. Treks elcykler har motorassistance, og graden af assistance afhænger af pedaltrådet og den valgte assistancetilstand.. En elcykel med motorassistance er helt naturlig at cykle på med det samme for enhver, der har lært at cykle.

Hvad er det bedste ved en elcykel?

Elcykler nedbryder barrierer for cykling såsom bakker, varmt vejr og fysisk form. For det første er de super sjove at cykle på. Man kommer til at cykle længere, have mere med, komme mere ud og få mere ud af de nye muligheder, som det ekstra skub på cyklen giver.

Hvad er en watt-time?

En watt-time er en måleenhed for batteriets kapacitet. Det svarer lidt til ”brændstoftankens størrelse”. Jo flere watt-timer, desto mere energi opbevares der i batteriet.

Lær det grundlæggende om elcykler

Virker elcykler i regnvejr/når de bliver våde?

Alle elsystemer i Treks udvalg er fremstillet til at blive kørt året rundt under alle vejrbetingelser. Vi anbefaler, at du venter med at oplade din elcykel, indtil batteriet er løbet tørt.

Få mere at vide om pleje og vedligeholdelse af elcykler

Hvordan tændes/slukkes der for batteriet?

Typisk findes din tænd/sluk-kontakt på din controller på styret. Denne knap aktiverer hele elsystemet og batteriet. Batteri er tilsluttet systemet og slukkes, når systemet er slukket.

Hvor lang tid tager det at oplade batteriet?

Ladetiden for et elcykelbatteri er ca. 3-5 timer afhængigt af batteriets ladetilstand inden opladning og af, hvilken oplader der anvendes. Jo større batteri, desto længere tid tager det at oplade.

Hvordan oplades et elcykelbatteri?

Elcykelbatteriet oplades som en computer eller mobiltelefon: Sæt opladeren i en stikkontakt, og slut opladeren til batteriet. Trek-elcykler kræver ikke, at du fjerner batteriet for at oplade det, men det er altid en mulighed – hvis du f.eks. bor i en lejlighed ovenpå og ikke vil tage hele cyklen op i din lejlighed. Lamperne på displayet eller siden af batteriet viser, hvornår det er helt opladet.

Er batteriet vandtæt?

Alle batterier er forseglet for at forhindre vandindtrængning fra enhver form for vådt vejr, du kan komme ud for på en tur, men du må ikke nedsænke batteriet i vand.

Kan batteriet låses?

Ja, batteriet er enten låst fast til cyklen, og der skal bruges en nøgle til at fjerne det, eller det er indbygget i cyklen på en sådan måde, at det kræver fjernelse af flere andre komponenter for at kunne fjernes.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister batterinøglen?

Batterinøgler fås som reservedele igennem din lokale forhandler.

Oplader en elcykels batteri, når du træder i pedalerne?

Nej. Du kan kun oplade via en almindeligt stikkontakt og en godkendt oplader.

Fungerer lygterne, selvom batteriet er løbet tør for strøm?

Ja. Batteristyringen forhindrer motoren i at trække batteristrøm, når batterikapaciteten når en bestemt grænse, så der stadig er tilstrækkelig strøm til at forsyne lygterne og gearvælgerne kortvarigt.

Udskiftning af elcyklens batteri

Du kan købe udskiftningsbatterier hos din lokale Trek-forhandler.

Hvordan ved jeg, hvornår mit batteri skal udskiftes?

Du ved, at dit batteri har nået slutningen af sin levetid, når det ikke fungerer så effektivt som før. Du bemærker måske, at batteriet ikke oplades så hurtigt, at det ikke er så kraftigt eller ikke kan køre lige så langt, som da det var nyt. Denne forringelse opstår gradvist i løbet af batteriets levetid.

Spørgsmål om at flyve med elcykler: Ofte kan batterier ikke tjekkes ind, når man flyver (afhængig af størrelsen, spørg flyselskabet) eller sendes (eller de er vanvittigt dyre at sende)

På grund af flyselskabernes og myndighedernes sikkerhedsbestemmelser er de store batterier, der findes på elcykler, ikke kompatible med flyrejser.

Nogle flyselskaber tillader dog, at du kan medbringe et batteri på op til 160Wh som håndbagage – størrelsen på TQ HPR Range Extender-batteriet. Det betyder, at du kan fjerne det interne 360 Wh-batteri fra din TQ-udstyrede cykel, tjekke din batteriløse cykel ind og medtage 160 Wh Range Extender-batteriet som håndbagage. Men husk at få dette bekræftet hos dit flyselskab, før du køber billetter.

Forøg din rækkevidde

Alle Treks elsystemer giver dig mulighed for at købe og montere et hjælpebatteri til at forøge rækkevidden. TQ's og Hydrives rækkeviddeforlængere er batterier i drikkeflaskestørrelse, som bare kan sættes i en flaskeholder. Bosch tilbyder et RangeBoost-batteri på hele 500 Wh, der nemt kan monteres på skrårøret på visse modeller.

Hvor meget længere kan jeg cykle?

Sammenlign kapaciteten i watt-timer (Wh) på din elcykels nuværende interne batteri med Wh på toppen af et givent Range Extender-batteri. Hvis du for eksempel kører en Bosch-elcykel med et 500 Wh batteri og du køber et 500 Wh Range Extender-batteri, så fordobler du distancen!

Er Treks elcykelbatterier sikre?

Ja! Det er sikkert at opbevare og oplade alle vores elcykelbatterier i dit hjem. Her er et par steder, hvor vores batterier overholder og overgår branchestandarderne:

CELLER AF DEN ALLERBEDSTE KVALITET
Litium-ion-batterier er findes overalt i dag, så det overrasker dig sikkert ikke, at der findes mange leverandører og producenter. Og som med alt andet, der fremstilles, findes der virksomheder, der gør det rigtigt, og virksomheder, der gør det hurtigt og billigt. Batterierne i Trek-elcykler kommer kun fra de allerbedste producenter, hvilket betyder, at de kommer fra virksomheder, der har de højeste kvalitetskrav, den bedste dokumentation, de længste kvalifikationsfrister og den længste produktionserfaring.

BATTERISTYRINGSSYSTEM
Alle batterier på Trek-elcykler har et avanceret batteristyringssystem (BMS), der er som en kommunikationskanal mellem batteriets celler. Systemet overvåger og regulerer konstant for at sikre, at hver enkelt celle præsterer på topniveau uden at overophede. BMS er vigtig for sikker batteridrift og det er også vigtigt for at sikre, at dit batteri holder så længe så muligt.

TESTNING UDOVER CERTIFICERING
De elektriske systemer på alle Trek-elcykler er testet af tredjepart for at opfylde de førende sikkerhedsstandarder for elcykler, og vi er stolte af kun at bruge systemer, der opfylder den strenge UL 2849-certificering. De tests, der kræves for at opnå denne certificering, er omfattende og strenge. Fra temperatur til stød til vibrationer – vores elcykeldele bliver udsat for en hårde tests for at sikre, at du får et sikrere elektrisk system af høj kvalitet.

Hvad er fordelen ved centermotorer?

Med dette system er vægten lavt placeret midt på cyklen, så styringen er mere naturlig og køreegenskaberne bedre. De kører mere som en almindelig cykel.

Hvor mange motortrin er der?

Det afhænger af, hvilket elsystem du vælger, men der er typisk flere assistanceniveauer, der starter med en energibesparende "Eco"-tilstand med lav assistance og går normalt op til en sporty "Turbo"-tilstand.

Du kan bruge Trek Central-appen eller Bosch eBike Flow-appen til at tilpasse motoren til dine præferencer.

Tilpasning af assistanceniveau

Du kan tilpasse assistanceniveauerne ved hjælp af Bosch eBike Flow-appen til Bosch-cykler eller Trek Central-appen til Hydrive- og TQ-cykler.

Hvordan slår jeg gangassistance til? / Har cyklen gangassistance?

TQ-mountainbikes: vælg WALK-tilstand ved hjælp af den styrmonterede controller, og tryk derefter på UP-knappen og hold den nede for at aktivere walk-tilstand

Cykler med det smarte system fra Bosch: Hold knappen DOWN nede på LED-fjernbetjeningen nede, indtil displayet viser gangtilstand, og bevæg derefter cyklen fremad, bagud eller sidelæns for at starte motoren. Motoren stopper, når du fjerner fingeren fra DOWN-knappen.

Hydrive: Hold DOWN-knappen på controlleren nede i to sekunder for at aktivere gangtilstand. Hold UP-knappen på controlleren nede i to sekunder for at aktivere gangtilstand. Når du er færdig, hold DOWN-knappen nede i ca. et halvt sekund for at slå gangtilstanden fra.

Hvilke apps virker med min elcykel? Hvordan virker disse apps?

Trek-elcykler med Bosch-motorer kan bruges med Boschs eBike Flow-app. Alle andre Trek-elcykler kan forbindes til din telefon via Trek Central-appen. Begge disse apps giver dig mulighed for at opdatere firmware, tilpasse motorindstillingerne og få oplysninger om rækkevidde og rute.

Hvor kan jeg cykle på min elcykel?

Du kan køre en elcykel på mange trails og cykelstier, men husk at spørge de lokale myndigheder om reglerne. Hastighedsreglerne for elcykler varierer fra land til land. I USA kan du se People for Bikes’ vejledninger og ressourcer for de forskellige stater her.

Få mere at vide

Skal en elcykel have en nummerplade eller indregistreres?

Afhængigt af den gældende lovgivning skal speed-elcykler (med trædeassistance op til 45 km/t) ofte indregistreres. Det gælder fx i Danmark. Reglerne ændrer sig løbende, og derfor er det bedst at forhøre sig hos myndighederne.

Få mere at vide

Lovlighed på vej

Afhængigt af den gældende lovgivning skal speed-elcykler (med trædeassistance op til 45 km/t) ofte indregistreres. Det gælder fx i Danmark. Reglerne ændrer sig løbende, og derfor er det bedst at forhøre sig hos myndighederne. Udvis altid respekt og agtpågivenhed overfor andre kørende og gående trafikanter og overskrid aldrig angivne hastighedsgrænser.

Få mere at vide

Registrering og forsikring af elcykler

Besøg vores registreringsside for at registrere din Trek-elcykel.

Registrer din cykel

Hvilken service er nødvendig?

Vedligeholdelsen er normalt den samme som for en almindelig cykel. Litium-ion batterier fungerer bedst ved stuetemperatur, og batteristrømtiden kan blive forkortet, hvis batterierne efterlades udendørs ved meget lave temperaturer. Derfor anbefales det at opbevare dem indendørs. Selve elsystemet kræver ikke nogen vedligeholdelse, bortset fra periodisk firmwareopdatering via Trek Central-appen eller Bosch eBike Flow-appen.

Hvilke forholdsregler skal jeg tage, når jeg rejser med min elcykel på en cykelholder? (stik til batteripolerne, blindbatterier, saran wrap, temperatur osv.)

Det er ikke et krav, men hvis din elcykels batteri er let aftageligt, anbefaler vi, at du tager det af og opbevarer det i bilen for at reducere cyklens vægt og gøre det lettere at sætte den i og tage den af cykelholderen. Når cyklen er i cykelholderen, skal du sørge for at alt tilbehør og batteriet (hvis du vælger at lade det blive på cyklen) er fastgjort forsvarligt. Din elcykel er lavet til at være ude i alt slags vejr, så du behøver ikke at tildække noget.

Vinteropbevaring: Opladningstilstand, temperatur, kan mit batteri fjernes.

Dit batteri kan lide at blive opbevaret ved stuetemperatur. Hold opladningsniveauet omkring 50 % ved langtidsopbevaring.

Kan jeg få adgang til min cykels diagnostik, eller er jeg nødt til at gå til min forhandler? (This can lead to what will my retailer charge to plug my bike in to diagnostics?)

Ja, vi råder dig til at tage den med til din lokale Trek-forhandler, så de kan diagnosticere din cykel.

Find din lokale cykelforhandler

Kan jeg/min forhandler ændre den maksimale assistancehastighed?

Nej. Den maksimale assistancehastighed er indstillet fra fabrikken for at følge den lokale lovgivning og kan ikke ændres.

Hvordan indstiller jeg affjedringen på min el-mountainbike

Det er nemt at indstille affjedring på en el-mountainbike – du skal blot indtaste nogle få oplysninger i Treks affjedringsberegner, og så er du klar til at gå i gang.

Treks affjedringsberegner

Tips til sikkerhed på elcyklen

Elcykler ligner almindelige cykler, men har meget mere kraft. Se videoen for praktiske tips til sikker kørsel på elcykel.

De grundlæggende tips:
1. Start langsomt
2. Brems tidligere
3. Brems let og jævnt
4. Vær ekstra opmærksom, når du cykler
5. Overhold færdselsreglerne på vejen og i skoven

Lær din rute at kende

En af de mange store fordele ved at pendle på elcykel er, at du kan vælge en længere rute på en mere sikker vej (eller én med flottere udsigt) og stadig nå frem på den samme tid. Det er bedst at planlægge ruten på forhånd og evt. teste den i weekenden eller på en fridag for at se, hvor lang tid den reelt tager, hvor meget batteri, der bruges, og om du kan lide den.

Undersøg din rute ved hjælp af Trek Central-appen, der giver dig mulighed for at kortlægge din tur og samtidig viser dig, hvor langt du kan nå med din foretrukne assistancetilstand og det aktuelle batteriniveau. Du kan også overveje at købe et styrbeslag til din telefon eller GPS, hvis du vil have en vejviser.

Tip: Du kan altid bede din lokale cykelhandler om hjælp til at finde en god cykelrute!

Optimer din elcykels rækkevidde

Ud over at bruge et lavere assistanceniveau er der et par tips, du kan bruge til at optimere din elcykels rækkevidde på hver tur:

Find en behagelig kadence, der passer til dig og din elcykel. Jo lavere din kadence er, jo hårdere arbejder din motor. Find den helt rigtige balance.

Ligesom benzinforbruget i en bil dræner start og stop batteriet. Prøv at vælge ruter med færre stop. Når du har brug for at stoppe, skal du sørge for at skifte til et lettere gear, så motoren kan komme i gang igen uden at skulle bruge så meget drejningsmoment.

Endelig skal du holde dine dæk pumpede og din kæde smurt

Sådan pakker du til en cykeltur

Hver cykeltur bør inkludere et par vigtige ting: For- og baglygter, et punkteringssæt og en mobiltelefon. Når du skal ud på en længere tur, må du ikke glemme snacks og vand til turen, varmere tøj og/eller regntøj og nogle penge til en is efter turen.

Få mere at vide om, hvordan du pakker til turen

Sikring af din elcykel

Beskyt din investering og alle dens dele Køb en god cykellås, og brug den! Sørg for, at låsen går gennem stellet, når du låser din elcykel fast til et cykelstativ – lås ikke bare et hjul, da hjulene let kan fjernes.

Parker din elcykel i et veloplyst område, og hvis du har et let aftageligt batteri, så tag det med indenfor.

Bosch-elcykler med smartsystem er kompatible med ekstra sikkerhedsfunktioner som eBike Alarm og ConnectModule. Disse komponenter sælges separat og kræver et årligt abonnement, men de gør det muligt at finde din cykel via GPS, hvis den bliver stjålet.

Se vores udvalg af cykellåse

Spørgsmål om kompatibilitet af skærm/bagagebærer

Mange Trek e-cykler leveres med skærme og bagagebærere, og hvis det ikke er tilfældet, har næsten alle cykelmodellerne beslag til skærme og/eller bagagebærere. Hvis du føjer skærme og bagagebærer til din elcykel, forøger du dens anvendelsesområde, så du kan lade bilen stå, selv når der er vandpytter på vejen, eller du har mere end en fuld rygsæk at bære. Enhver skærm eller bagagebærer, der er designet til en standardcykel, fungerer også med en elcykel.

Hvad med garanti?

Som på alle Treks cykler er stellet dækket af en begrænset livstidsgaranti. Så længe dækker garantien for elcykler: Bosch tilbyder en garanti på 2 år eller 500 cyklusser; TQ og Hydrive tilbyder en garanti på 2 år.

Læs alle garantioplysninger

Hvor kan jeg købe en elcykel?

1. Du kan besøge din lokale Trek-forhandler og tage en snak med os, prøve en testkørsel og få praktisk hjælp.

Find en cykelhandler

Hvad koster elcykler?

Prisen på elcykler varierer fra mærke til mærke. Trek-elcykler er dyrere, fordi de er fremstillet med en højere sikkerhedsstandard – bogstavelig talt. Alle elsystemer i Treks udvalg er certificeret i henhold til UL-2849, en international standard, der tilbyder el- og brandsikkerhedscertificering ved at undersøge kombinationer af elektriske transmissionssystemer, batterisystemer og opladersystemer for elcykler.

Delene på Trek-elcykler er også af højere kvalitet, lige fra kraftige hydrauliske skivebremser, der sikrer, at du kan standse sikkert, til stel, som vi garanterer holder hele livet, er alt lavet til at kunne klare de øgede belastninger, der er forbundet med brug af elcykler.