Session
Det er da en Session … eller hvad?
Standarden for downhill-mountainbikes har fået et helt nyt look og ikke mindst hastighed på et helt nyt niveau. Session finder vej til de hurtigste og vildeste spor lige fra bikeparken til World Cup med en ny stelkonstruktion med et højt placeret affjedringsdrejeled, 200 mm vandring og verdens bedste affjedringsteknologi.
Den mest vindende downhill-MTB
Session har vundet 13 guldmedaljer i World Cup DH og snupper titlen som den mest vindende konkurrencecykel i 2021. Med en stribe vundne guldmedaljer er det ingen overraskelse, at både Pinkbike og Global Mountain Bike Network hædrede Session med titlen som årets hurtigste downhill-MTB.
Fuld fart frem, hindringer ingen hindring
Affjedringskonstruktionen med højt placeret drejeled på Session
Session er bygget med et højt placeret affjedringsdrejeled med en aksellinje bagud, der gør, at baghjulet kan bevæge sig sammen med den bagudrettede kraft, der opstår ved ujævnheder, i stedet for imod den.
På sporene gør det affjedringen mere letgående, så cyklen ikke hænger på forhindringer, men i stedet bevarer og øger fremdriften og griber bedre fat i underlaget.
Mindre tilbageslag, større pedaleffektivitet
Mellemrulle på Session
Pedaltilbageslag er den reaktion, man mærker, når kranken roterer baglæns ved affjedringens sammentrykning. Det skyldes spændingen på grund af kædens udvidelse, når aksellinjen bagud øger afstanden mellem tandhjulene og den forreste klinge.
Til at rulle jævnt hen ad selv de mest ujævne linjer har den nye Session en mellemrulle, der fører den øverste del af kæden tættere på affjedringens højt placerede drejeled, så der stort set ikke sker nogen kædeudvidelse med alle de negative virkninger, dette ellers har.