Bevil Hogg brugte vinteren 1975 på at køre gennem det sydlige Wisconsin på udkig efter et sted, hvor hans nye foretagende kunne vokse. Det var ved at finde en helt ny form; ikke en detailforretning, men et fuldt ejet datterselskab af Roth Corporation, grundlagt med 100.000 $ i startkapital, som Dick Burke havde fremskaffet. De havde en plan. Nu havde de brug for et sted, en industribygning, hvor de kunne virkeliggøre deres idé om cykler fremstillet i Amerika.
Sådan startede Trek Bicycle i 1976 i Waterloo, Wisconsin, USA
Waterloo var en by med knap tretusind mennesker – en bank, en kirke, en foderfabrik og flere kroer, end man kunne forestille sig, at der ville være brug for. Der var en fabrik, som lavede pickles, og et trykkeri, der udgav bladet Playboy, hvis prøvetryk ifølge rygterne havnede på kroerne, en dag før bladet blev udgivet i resten af verden. Det var en fabriksby, en arbejderby og, selvom ingen vidste det endnu, en by, der ville blive verdensberømt på grund af cyklerne.
Ved en sidevej til hovedgaden fandt han en bygning, der knap nok kunne kaldes en fabriksbygning. En vejrbidt, forfalden rød trælade, som engang blev brugt til oplagring af sammenrullede gulvtæpper – med 650 kvadratmeter revnet betongulv, skallet maling, lysindfald gennem væggenes lameller og en skrumlende godsbane i drift nogle få meter derfra.
Kulden bed indenfor. Mange år senere huskede en af de første håndværkere, at sneen føg ind under ladeportene. Men på en eller anden underlig måde var det perfekt.
Laden lå halvvejs mellem Bevils hjem i Madison og Dicks kontor i Milwaukee. Dick var glad for denne praktiske løsning. Den var billig, den lå lidt væk og alligevel tæt nok på, til at han kunne holde øje med den på afstand. For begge mænd har den måske været en slags neutral grund.
Senere plejede Bevil at sige, at de valgte laden, fordi de ikke havde andre valg: “Der var ingen tomme industribygninger ude på landet i Wisconsin. Ingenting. Der var ikke andet.”
Men en lade er mere end en bygning. Den er en begyndelse, et livgivende sted, et sted, hvor tingene bliver bedre med tiden. Ydmyg udefra, ambitiøs indeni. Den har måske nok været deres eneste mulighed, men den var det rigtige valg.
I de efterfølgende måneder samlede Bevil en lille gruppe håndværkere i Waterloo. Han huskede dem som “Skøre cowboys, som udtænkte og byggede deres egne cykler”. Nogle af dem var allerede cykelbyggere. Andre blev det siden hen.
Det var kaotisk, kreativt og pragtfuldt uperfekt. Der var fester og nøgenbadning om sommeren, og røgen, der kom ud fra laden var ikke altid kun fra cigaretter. Det var i 70’erne, og de var kunstnere.
Men indtil videre var der stadig stille i laden. En skal, der ventede på at blive fyldt ud. Måske stod Dick og Bevil i portåbningen og stirrede ind i et tomt rum, hvor de allerede kunne se alle de muligheder, der var.
Her, langt ude på bøhlandet, voksede spiren til det hele frem. I denne lade midt mellem Milwaukee og Madison skete der noget stort.
Noget, som skulle have et navn.