Videre til indhold

Eksempler på unikke Trek Project One-cykler

Køer, zebraer, blomster, wow! Tag et kig bag kulisserne på nogle af de mest unikke, dyre og bedst ’muuhlige’ eksempler på Trek Project One-cykler, vi nogensinde har lavet, og få inspiration til dit eget kreative design.

Den dyreste Project One-specialtilpasning
Kronblade, pedaler og vores hidtil dyreste design

År: 2020  Cykelmodel: Trek Domane

Domane-modellen "Paradisfuglen" blev malet for en rytter, der gerne ville hylde sin mor, hvis yndlingsblomst var paradisfuglen. Ejeren bad om, at hvert kronblad og blad fik sit eget unikke design – noget, der kræver et omfattende grafisk arbejde og designpræsentationer mellem cykelejeren og Treks eksperter i grafikteamet og på malerværkstedet. Da alt var færdigt, stod den helt unikke Domane klar med lakarbejde for 13.000 USD og en samlet pris på 25.000 USD. 

Den bedste Trek Project One-specialcykel til topatleter
Lyserøde zebraer og podiepladser 

År: 2023  Cykelmodel: Trek Ticket  Atlet: Caroline Buchanan

Caroline Buchanan er Trek C3-atlet, forfatter og kvinde på en mission for at give unge piger mulighed for at blive involveret i cykling og sport. I sin seneste børnebog rummede en af siderne en tegning af en Trek-cykel med en invitation til børnene om at indsende deres eget cykeldesign. Ayla, en ung læser fra Australien, farvelagde en cykel med lyserødt zebra-print og delte sin kreation. Caroline var så vild med designet, at hun bad Treks malerværksted om at virkeliggøre Aylas cykel. I 2023 kørte Caroline sin Trek Ticket med zebraprint frem til en podieplads ved det første slopestyle-løb for kvinder, Crankworx Rotorua. 

Det vanskeligste Project One-laktema
En superflot cykel

År: 2023  Cykelmodel: Trek Madone

Vil du sætte vores malerteam på en prøve? Spørg efter vores olieglatte laktema. Den olieglatte maleteknik og finish bruger ultra-iriserende Chroma-belægning til at skabe unikke farvekombinationer af nuancer af orange, blå og gul. Hvorfor er denne teknik så vanskelig? Det er vores eneste laktema, der ikke kan ændres eller justeres, når processen først er startet. Hvis lakken ikke påføres korrekt i første forsøg, skal malerne skrabe den af og prøve igen.

Det hurtigst gennemførte Projekt One-design
En speciallevering i Frankrig

År: 2023  Cykelmodel: Trek Madone Atlet: Giulio Ciccone

Da Lidl-Trek-atleten Giulio Ciccone vandt den prikkede bjergtrøje i Tour de France 2023, havde Treks malerværksted mulighed for at vise, hvor hurtigt de kan arbejde. Grafik- og malefolkene i Waterloo, Wisconsin, skabte en specialbygget Trek Madone på bare en enkelt dag. Cyklen blev derefter transporteret i to dage, før den blev personligt overleveret til Ciccone i Frankrig. Fra trøjesejren til levering tog projektet kun tre dage, hvilket er rekordtid for Project One-holdet og en velfortjent overraskelse for Lidl-Trek-rytteren. 

Det mest dyriske Project One-design
Bedst muuhlige kreative kunstværker

År: 2019 og 2023  Cykelmodel: Trek Boone:

Trek CX Cup er et årligt cykelcrossløb, der afholdes i Waterloo, Wisconsin – Trek HQ's baghave. Løbet er inspireret af Midtvestens græssende kvæg og gårde med malkekvæg, og det gennemgående tema er netop køerne med ko-udsmykning, ko-kostumer og endda levende køer, som tilskuerne kan klappe. For én bestemt kunde gav det kun mening at køre på en cykel inspireret af køer. Rytteren fik to cykler malet som delstatens yndlingsvenner fra græsmarkerne – den ene med et sort og hvidt kolaktema og den anden med et brunt og hvidt kvægdesign. Man kan roligt slå fast, at disse cykler virkelig gør ting muuhlige. 

Det mest populære Project One-laktema
Store hjerner maler ens

For landevejsryttere, der designer deres Project One-cykler, er der ét laktema, der skiller sig ud blandt de øvrige. Solid Logo-designet med Full Fade er helt overvældende det mest populære laktema, der tilbydes gennem Project One. Selvom det kun fås til Treks landevejsmodeller, er mere end 50 % af Project One-ordrerne i dette design. Hvorfor er dette laktema så populært? For cykelejere giver det de bedste muligheder for at specialdesigne farverne til stel og logo og andre grafikdetaljer.