Videre til indhold

Domane AL Gen 4 – spørgsmål og svar

Hvad er anderledes ved stellet i forhold til den tidligere version?

Avanceret udformning af rørene giver design og køreegenskaber i særklasse.
Skjult kabel- og bremseslangeføring gennem kronrøret.
Treks første landevejscykel med universelt geardrop (UDH).

Er der nogen ændringer til Domane AL Rim?

Nej – det er et videreført stel.

Hvilken stelgeometri har cyklen?

Endurance-geometri – det samme som Domane AL Gen 3.

Er der opbevaringsrum i stellet?

Nej – der er kun opbevaringsrum i stellet på Domane kulfiber.

Hvad med beslag til skærme og bagagebærer?

Domane AL Gen 4 har skjulte skærmbeslag, beslag til bagagebærer og et taskebeslag på overrøret. Varenumre på beslag til skjult skærmmontering kan findes i servicevejledningen til Domane AL Gen 4.

Hvilke bremsetyper er der monteret, og hvad er den maksimale bremseskivestørrelse?

Flat Mount, op til 160 mm for og bag.

Hvad er navbredden?

100 x 12 mm foran, 142 x 12 mm bagpå med en smart ny UDH-kompatibel forsænket gennemgående aksel.

Hvilken type af krankboks har cyklen?

BSA 68 mm med gevind

Kan der monteres pedalarme med 30 mm aksel på krankboksen?

Nej.

Maks. klingestørrelse?

2x: 50/34
1x: 50T

Er det en rund sadelpind?

Ja – Domane AL Gen 4 bruger en almindelig 27,2 mm rund sadelpind.

Kan Madone SLR-styr/frempinden monteres på cyklen?

Nej – Madone SLR-styr/frempindens profil passer ikke præcist til de almindelige runde headsetdæksler, der bruges på Domane AL.

OK, fint. Hvad med RCS Pro-frempinden?

Ja! Du skal bare bruge et kompatibelt headsetdæksel (W5274267) og afstandsstykker (41357).

Er det nye styr?

Godt set! Ja, Domane AL Gen 4 leveres med et helt nyt Bontrager Comp alustyr, der har kortere reach (dybde) (80 mm), lidt lavere drop (121 mm) og en samlet udadvinkling på 4 mm ved droppene (2 mm pr. side). Du kan tjekke afsnittet med specifikationer på Trekbikes.com-siden for hver enkelt cykel for at se, hvilket styr der leveres til hvilken cykelstørrelse.

Er fælgene beregnet til slangeløs montering? Hvilke yderligere monteringsdele skal der bruges?

Hjulene passer til slangeløs, men dæk og fælgbånd gør ikke. For at skifte til slangeløs skal du købe slangeløse dæk, fælgbånd, ventiler og dækforseglingsvæske.