Tril gennem Treks historie
Tag med på en rejse fra vores ydmyge begyndelse i en rød lade til verdensscenen som global leder inden for cykling.
Trek blev grundlagt i en lille rød lade i byen Waterloo i staten Wisconsin i 1976 og har stadig hovedkontor i denne lille by. Waterloo ligner andre små amerikanske byer meget – der er en hovedgade, en købmandsbutik, en bowlinghal, en park med forlystelser og et vejkryds med stopskilt og højrevigepligt. I byen fremstilles der ost, pickles og cykler. Hvorfor lige Waterloo, det kunne vel være hvor som helst? Fordi dette sted har en supergod historie, som vi meget gerne vil fortælle om, hvis du kommer forbi. Men hvis du ikke kan komme, så håber jeg, denne rundvisning vil give dig et indtryk af stedet.
Kom og se, hvor magien opstår i Waterloo, Wisconsin – hjemstedet for alle Trek-cykler.
Treks hovedkvarter
801 West Madison Street
Waterloo, Wisconsin 53594
Oplysninger om rundvisning for besøgende
Hver onsdag kl. 10. Vi er klar til dig.
Guidede rundvisninger varer cirka én time, de er tilgængelige for kørestolsbrugere, og alle fra 4 år og opefter er velkomne. Vi er her næsten hver onsdag, men nogle gange må vi springe en uge over. Det er altid en god idé at ringe og dobbelttjekke, inden du kommer.
Er I en stor gruppe (10 eller flere personer)? Giv os besked ved at ringe til nedenstående nummer.
Det får du at se
Tag med på en rejse fra vores ydmyge begyndelse i en rød lade til verdensscenen som global leder inden for cykling.
Træd ind på fabriksgulvet og se, hvordan cyklerne bliver bygget fra start til slut med Treks velkendte præcision.
Kom tæt på ikoniske cykler, som du ikke finder andre steder – fra unikke modeller til cykler, der har vundet løb, hvoraf nogle stadig bærer spor af mudder fra brostenene i Roubaix.
Turens højdepunkt: Se på, mens mesterlige malere forvandler cykler til kunstværker på hjul.
Overnatning
Trek ejer denne smukt restaurerede kro fra 1857, der kun har ti værelser, alle fyldt med historisk karakter og moderne komfort. Kroen er det perfekte sted at slappe af efter din rundvisning – helt i hjertet af Madison.
Book et værelseDen bedste. Frokostpause. Nogensinde.
Vi har bygget 30 km privat mountainbikespor i vores egen baghave for at give vores medarbejdere et tiltrængt fristed i løbet af arbejdsdagen. Fra The Lodge har man overblik over det hele. Her samles vi, omgrupperer og deler mange gode stunder. Og måske også et par øl.
Verdensklassespor i baghaven
Hvert år er vi værter for USA’s største cykelcrossweekend i vores egen baghave. Det var egentlig ikke det, vi stilede efter, at skabe et løb, som millioner af seere over hele verden er tilskuere til. Det skete bare.
Vil du se det på tæt hold? Kom, og se vores favoritsteder her hos Trek.
Wauv, sikke en rundvisning! Som lovet kommer der her en historie mere at køre hjem på …