Aluminium er et fremragende materiale til at bygge cykler af. Det har stor styrke i forhold til vægten, er nemt at forme og kan genbruges. Men det er også begrænset, hvor længe det er sikkert. Den gradvise svækkelse af aluminium, som cykelstel, gafler og bolte og skruer oplever over tid, er en proces, der kaldes "metaltræthed". Selvom en cykels sikre og brugbare levetid overvejende afhænger af, hvor ofte og på hvilken måde den køres, er det en god tommelfingerregel, at hvis din aluminiumscykel er over ti år gammel, så skal du overveje, om det er tid til at udskifte den. Hvis du har spørgsmål om din cykels tilstand, anbefaler vi, at du tager den med til din lokale Trek-forhandler for at få den undersøgt. De kan give dig en bedre idé om cyklens tilstand og dens dele og komme med anbefalinger til, hvad du skal gøre.