Videre til indhold

Trek købsguide til børnecykler  

Børnecykler handler om at have det sjovt, skabe minder for livet og give sit barn den frihed, som kun fås på to hjul. Uanset om din lille cykelmyg er klar til at få sin første cykel eller skal bruge en større model, er vi klar til at hjælpe dig.

I denne guide gennemgår vi: 

Hvad er den bedste størrelse cykel til et barn?

Den rette cykelstørrelse afhænger af dit barns alder og højde – undgå at vælge en større størrelse, som ikke passer, før barnet vokser. En for stor cykel kan skade barnets selvtillid og gøre det svært at lære at cykle, mens den rigtige størrelse kan føles godt og hjælpe barnet med at blive dygtigere. 

Hybridcykler til børn

Disse cykler er suveræne til al slags cykling. De er bygget til komfortabel og sikker cykling på såvel landevej og grusvej som på græsplænen. De er typisk udstyret med dæk med godt vejgreb på forskellige underlag. 

Se hybridcykler til børn

Mountainbikes til børn

Nogle børnecykler har offroad-styling, men er alligevel lavet til at køre på fast underlag. Ægte mountainbikes til børn er bygget specifikt til terræncykling. De er udstyret med dele, der kan klare bump, rødder og løs jord – som kraftige dæk med knopper og affjedringsforgafler.  

Se mountainbikes til børn

Børnecykler måles efter hjulstørrelse

Cykler til voksne måles med størrelsen på stellet, men børnecykler måles med hjulenes diameter. Størrelserne går fra 12 til 26 tommer.

Alder og højde hjælper med at bestemme et størrelsesinterval

Dit barns alder og højde hjælper dig til at finde den rette hjulstørrelse. Mål dit barn og tjek vores størrelsesskema for at finde den tilsvarende hjulstørrelse.

Skridtlængden hjælper med at finde den bedste størrelse

Når du har en idé om den rigtige hjulstørrelse, kan du også prøve at måle dit barns skridthøjde. Den viden kan hjælpe dig med at finde en cykel, der er komfortabel at hoppe af og på.

Størrelsesskema, børnecykler

Størrelsesintervallerne er brede og delvis overlappende, og alle cykler har forskellig pasform (selv hvis de har samme hjulstørrelse), så besøg din lokale cykelhandler sammen med dit barn og få nogle prøveture! 

Tip: Hvis barnet er ældre end 12 og/eller højere end ca. 142 cm, kan I begynde at se på voksencykler. 

Cykler til 2‑ og 3‑årige 

Højde: 90-99 cm
Skridtlængde: 38-46 cm
Størrelse hjul/cykel: 12"

Se cyklerne

Cykler til 4-6‑årige 

Højde: 104-122 cm
Skridtlængde: 40-56 cm
Størrelse hjul/cykel: 16"

Se cyklerne

Cykler til 5‑8‑årige 

Højde: 114-137 cm
Skridtlængde: 48-64 cm
Størrelse hjul/cykel: 20"

Se cyklerne

Cykler til 8-11‑årige 

Højde: 124-150 cm
Skridtlængde: 58-71 cm
Størrelse hjul/cykel: 24"

Se cyklerne

Cykler til 10-12‑årige 

Højde: 142 cm og opefter
Skridthøjde: 64 cm og opefter
Størrelse hjul/cykel: 26"

Se cyklerne

Cykler til 13‑årige og ældre

Mange lidt større børn kan passe de mindste voksencykler. Hvis du kigger på voksencykler, skal du være opmærksom på, at de sælges efter stelstørrelse i stedet for hjulstørrelse!

Se cyklerne

Hvordan skal cyklen passe til mit barn?

En cykel, der passer godt til dit barn, gør det nemmere og derfor mere fornøjeligt at cykle fra starten. Her er nogle eksempler på, hvordan man visuelt kan bestemme, om en cykel passer godt til et barn. 

Sadelhøjde

Det er vigtigt, at dit barns cykelsadel er indstillet til den rigtige højde. Hvis det er en løbecykel eller barnets første cykel uden støttehjul, skal man generelt indstille sadlen, så barnets fødder kan stå fladt på jorden. På cykler med støttehjul, eller hvis barnet er sikker på en almindelig cykel, skal det bare være, så de kan nå jorden med tæerne. 

Knæenes position

Knæenes position afhænger direkte af sadlens højde. Når børnene er ved at lære at cykle, skal de bøje benene mere, så de er klar til at sætte fødderne ned. Efterhånden som de blive mere erfarne, kan sadlen sættes op, så de kan strække benene ud og træde mere effektivt i pedalerne. 

Skridthøjde

Det er bedst, hvis barnet kan stå hen over cyklen med begge fødder på jorden og et par centimeter eller fem ned til overrøret. Det giver en sikker følelse ved stop og når man skal af og på cyklen. 

Føddernes position

Når børnene begynder på løbecyklen, skal deres fødder kunne nå jorden, så de kan skubbe cyklen fremad. På almindelige cykler med eller uden støttehjul er det mest behageligt for barnet at have forfoden fladt på pedalen. 

Ofte stillede spørgsmål om børnecykler

Hvad er den bedste cykel til mit barn?

Der er mange typer børnecykler at vælge mellem, så det kan være svært at overskue dem alle! Det vigtigste er, at cyklens formål og funktioner passer til barnets evner. For eksempel vil helt små børn nok kun cykle korte ture. De kan med fordel få enkle, almindelige cykler af hybridtypen uden unødvendige funktioner. Efterhånden som børnene bliver ældre og dygtigere, vil de kunne vælge mellem cykler med flere forskellige funktioner.  

Tip: Pigecykler og drengecykler er grundlæggende ens – der er ofte bare forskelle i farver og grafiske detaljer. 

Hvad med de forskellige bremser på børnecykler?

Efterhånden som børnene får mere erfaring, kan de benytte flere slags cykelbremser. Det er bedst at starte uden bremser (løbecykel) eller med fodbremse (hvor man træder bagud i pedalerne for at bremse), fordi det er mere intuitivt at sætte foden ned eller træde bagud for at stoppe. Når barnet har mestret at stoppe med fodbremse, og har de nødvendige kræfter i hænderne, kan man opgradere til en cykel med håndbremser. Nogle børnecykler har endda både fodbremse og håndbremser, så barnet kan lære systemet at kende tidligere. 

Skal mit barns cykel have gear?

Ikke i første omgang! Det vigtigste er, at børnene lærer at holde balancen og bruge pedalerne. Derfor har begyndercykler typisk ikke gearskifte. Efterhånden som dit barn bliver bedre til at styre, får stærkere hænder og bliver mere sikker på cyklen, kan I opgradere til en cykel med nogle få gear. Det giver den nødvendige erfaring med gearskift, som skal bruges på mere komplicerede cykler.  

Vil du have en børnecykel med støttehjul?

Støttehjul er gode til at få børn til at føle sig trygge på cyklen. De er et godt valg til børn, som er for store til en løbecykel, eller som skal bruge lidt mere tid til at opbygge deres selvtillid. 

Tip: Når du lærer dit barn at cykle, skal du huske på, at balancen på cyklen er vigtigere end at kunne træde i pedalerne. Så snart dit barn føler sig tryg ved at få taget støttehjulene af, er det tid til at cykle "på egen hånd"! 

Hvilket tilbehør bør man vælge?

Helt sikkert en hjelm! Den hjælper med at beskytte børn mod hovedskader, og så lærer den dem vigtigheden af sikkerhed på cyklen. Vi anbefaler også for‑ og baglygter på alle cykelture for at forbedre synligheden i trafikken, og du kan desuden montere sjovt ekstraudstyr som en kurv eller styrtaske. 

Vi vil gerne have, at dine børn kommer til at elske at cykle lige så meget, som du gør. Derfor bygger vi deres cykler med den samme store begejstring og viden, som når vi bygger din. Alle vores børnecykler har:

• Holdbare materialer af høj kvalitet, samlet af en professionel cykelmekaniker 
• Håndtag med mindre diameter for bedre kontrol  
• Stærke bremser i aluminum med lineært træk til hurtig justering af farten 
• Kortere 51 mm pedalarme, der er optimeret til børn 
• Nem montering af støttefod  
• Let justering af sadlen, når dit barn vokser 

Desuden tilbyder alle Trek-butikker en indbytningsordning for børnecykler. Så når dit barn vokser fra sin cykel, kan den vokse med uden de store omkostninger.  

Flere praktiske ordninger

Ved du allerede, hvilken cykel der passer til dit barn?

Køb online, og få leveret til døren, så guider vi dig gennem den sidste samling.