1. Loading...

To venner, tre cykler, en autocamper og deres livs løb

Udfordringen tog form efter en henkastet bemærkning. René Wildhaber, en professionel enduro-rytter, der næsten havde lagt op, men stadig tager kampen op med de bedste, havde fået nok af sin mekanikers kørsel.

Legendariske enduro-ryttere som René er tålmodige og beregnede, men man kommer ikke til tops i enduro-verdenen ved at køre langsomt. Og "langsom" var en venlig måde at beskrive, hvordan hans mekaniker, fotograf, ven og chauffør Urban Engel bevægede sig rundt på vejene omkring Enduro World Series-stoppet ved den italienske riviera.

Alt andet var ren perfektion. Italiens mad, kaffe og trails er blandt Renés favoritter, og han indtog endda øverste plads på podiet i Masters-kategorien. Men hen over weekenden hang virkeligheden som en mørk sky over den schweiziske bjergbiker: det ville blive en lang 500 km tur frem og tilbage til Schweiz på passagersædet med det smerteligt langsommelige tempo, Urbans camper holdt på motorvejen.

Det var ikke noget nyt problem. De to venner vidste godt, at de havde hvert deres tempo bag rattet, og deres mangeårige venskab var blevet dannet på trods af dette. Indtil det endelig brød frem i Italien efter EWS-finalen.

"Hurtigere," sagde René.
"Jeg kører i mit tempo," sagde Urban.
"Du kan vel i det mindste holde trit med den der trehjulede Piaggio," sagde René.
"Hvis du ikke kan lide den måde, jeg kører på," sagde Urban, "så kan du køre på din cykel hjem."

René fik pludselig en idé. Han gjorde hurtigt status. "Okay," sagde han, "så gør jeg det. Og der slår jeg dig."

Og på den måde var løbet i gang.

René kunne stille op med en Madone, en Slash og en Powerfly e-MTB – tre særdeles forskellige cykler, som hver især havde sin særlige rolle på den lange tur tilbage til Flumserberg. Urban havde sit hjem på hjul, hans pålidelige autocamper.

Madone: Finale – Milano – Splügen-passet

Som ved de fleste morgener ved den italienske riviera begyndte morgenen for deres race med cappuccino. René valgte Madone til stigningen fra kysten til Po-dalen og nåede op på 80 km/t på nedkørslen.

"Det kræver lidt mod," sagde han, "men med et så stift stel er det ikke noget problem."

Han trillede ind på domkirkepladsen efter 200 km, klar sejrherre på første etape, mens Urban og autocamperen stadig rullede gennem Milanos centrum.

Han fortsatte på sin Madone på dag to og kørte op ad det 2.113 m høje Splügen-pas, der adskiller Italien og Schweiz. Det var en hård strækning, både for René og for Urban. Den lodrette del var en udfordring for bilens motor, og hårnålesvingene var hårde for chaufførens arme.

Slash: Splügen-passet – Ilanz

Da René endelig blev indhentet af Urban i Splügen-passet, skiftede han sin Madone ud med sin Slash, hans yndlingscykel, og ræsede ned ad en bjergvej bygget af romerne for over 2.000 år siden og slog ind på et smalt trail ind til Grisons. Selv med denne fart udjævnede Slash ujævnhederne og gjorde den grove vandresti til et trail med flow.

I mellemtiden trillede Urban og hans rullende feriehjem langsomt ned gennem svingene i Splügen-passet. Både René og Urban var i deres rette element. Da de endelig mødtes i Ilanz, skiftede René cykel en sidste gang.

Powerfly: Ilanz – Panixerpass – Flumserberg

Sidste dag var den mest ekstreme. Panixer-passet er stejlt. På en normal mountainbike er det den slags pas, man ville gå op ad med cyklen på ryggen. Men for Bosch-motoren på 250 watt på Renés Powerfly var stigningerne ikke nogen sag. Den gjorde, at han kunne køre 95% af trailet. "Jeg måtte bære min rygsæk på maven for at flytte mere vægt fremad og holde forhjulet på jorden," sagde René.

Han overnattede i et bjergshelter, mens Urban trillede afsted langs Rhinen gennem Grisons. Hvis nogen satte papirbåde ud i floden, ville camperen aldrig været nået med.

Denne sidste fase af deres herreudfordring gik ad en rute fra Panixer-passet ind i Sernf-dalen i Glarus og tilbage til Flumserberg, deres endelige destination. René gav den gas på sin Powerfly, og Urban trådte pedalen i bund og lå med 81 km/t på hovedvejen.

Da René var næsten hjemme, var han tilbage i mere velkendt terræn og valgte et af de trails, han var med til at lave på Flumserberg. Han trådte i pedalerne på sin Powerfly til toppen af Prodkamm og lod den suse ned ad "Rød ræv og Blå salamander." Det var den perfekte måde at runde en perfekt tur af på. Eller det troede René.

På parkeringspladsen steg en afslappet Urban ud af sin camper. 500 km i eget tempo, uden en utålmodig følgesvend, passede ham fint.

I sidste ende kaldte de det uafgjort og var enige om, at det var den sjoveste tur tilbage fra EWS-finalen. Skildpadde eller hare – det er sjovt, når bare man følger sit eget tempo.

Produktsammenligning af cykelstativ

Start sammenligning
Danmark / Dansk
You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country’s Trek Bicycle website here.