Mansion Hill Inn | Trek Bikes (DK)
  1. Loading...

Mansion Hill Inn

Mansion Hill Inn, som oprindeligt var et palæ beboet af en enkelt familie og kendt som The McDonnell-Pierce house, er et butikshotel beliggende tæt på delstatsparlamentet i Madison, Wisconsins pulserende hovedstad. Dette historiske gæstgiveri, som blev overtaget og renoveret af Trek Bicycle i 2008, er et udsøgt eksempel på kunstfærdigheden i det 19. århundredes USA og på vores hjemstats begivenhedsrige historie.

Mansion Hill Inn blev bygget i 1857 af Alexander McDonnell, der var entreprenør bag parlamentsbygning nr. 2 i Madison. Bygningen i tysk nyromansk stil, som er bygget af de samme sandsten (fra delstatsbyen Prarie du Chien) som parlamentsbygningen, er et af fire historiske palæer beliggende ved Mendota Søen i downtown Madison. Ved århundredskiftet blev familiepalæet til et fashionabelt pensionat, hvor nogle af Madisons kendteste borgere boede. I 1930'erne blev bygningen ombygget til lejligheder, og den eksisterede i denne form frem til 1983, hvor palæet blev solgt og omdannet til et hotel. Her 150 år efter fremstår hotellets udvendige udsmykning uændret. I dag har smedejernsbalkonerne og rundbuevinduerne udsigt ud over downtown Madison, parlamentet og (i sommermånederne) de travle grøntorvsmarkeder.

Trek overtog palæet (kaldet "the Inn") i 2008 og iværksatte et omfattende renoveringsprojekt, der havde til formål at udbygge hotelfaciliteterne og samtidig bevare bygningens historie og victorianske ynde. Ud over at føre den historiske bygning op til nutiden med moderne luksus har Trek genopbygget den klassiske dagligstue, indrettet en majestætisk bar til hotellets gæster samt restaureret udsigtsværelset øverst oppe for enden af den fireetagers høje, ovale mahognitrappe.

Mansion Hill Inn er blevet et vartegn for gæstfrihed og for historien om byen Madison. Hvis man besøger Madison, eller er i Wisconsin for at få en rundvisning i Treks hovedkvarter, kan det bestemt anbefales at indlogere sig på den elegante Mansion Hill Inn. Du vil måske oven i købet opleve, at gæsten ved siden af er en professionel rytter fra Trek Factory Racing. Mansion Hill Inn er det foretrukne opholdssted for ryttere, der er i Waterloo for at teste nye produkter og arbejde sammen med Treks udviklingsingeniører.

Produktsammenligning af cykelstativ

Start sammenligning
Danmark / Dansk
You’re looking at the Danmark / Dansk Trek Bicycle website. Don’t worry. We’ve all taken a wrong turn before. View your country’s Trek Bicycle website here.