Sådan vælger du en landevejscykel – Trek Bikes

Hvad er en landevejscykel?

Landevejscykler er til høj fart og effektivt pedaltråd, hvad enten det er på asfalt, vanskeligt grus eller alt derimellem. Men der er bestemte kendetegn, som f.eks. racerstyr, lav vægt og (lidt) smalle dæk, hvor landevejscykler adskiller sig fra terræncykler.

Racerstyr

Racerstyr med deres gedebukkeform giver mulighed for at placere hænderne på toppen af styret og i droppene. De er gode til lange ture eller cykling med høj fart, fordi det er nemt at skifte kropsstilling for at sidde mere behageligt, træde hårdere eller sidde i en aerodynamisk stilling.

Smalle dæk

Traditionelle landevejsdæk er beregnet til at rulle hurtigt og dreje skarpt på asfalt. De fås typisk i størrelser på op til 28 mm og monteres på cykler med en stelgeometri, der i højere grad er til konkurrencecykling.

Landevejscykler med en stelgeometri, der er mere afslappet og til udholdenhedscykling, leveres med større dæk og kan have dækfrigang på op til 45 mm til bedre komfort, vejgreb og kontrol på asfalt, grus og naturstier.

Hvilke typer af landevejscykler findes der?

Landevejscykler fås typisk i 4 kategorier: Racercykler, el-landevejscykler, gravelcykler og triatloncykler, som hver især er bygget til at hjælpe cykelrytteren med at nå sine mål på forskellige måder. Ved valg af en landevejscykel bør det overvejes, hvor du vil cykle, hvor kuperet der er, og hvis du vil have en elcykel.

Racercykler er først og fremmest til effektivt pedaltråd og høj fart, hvad enten det handler om at være lokal bjergkonge eller at deltage i verdens hårdeste løb.

Madone
Aerodynamisk landevejscykel

Madone er en aerodynamisk landevejscykel, der skærer sig igennem vinden. Det er Treks hurtigste landevejscykel nogensinde.

– Aerodynamisk Kammtail-formede stelrør fra for til bag giver ekstra gratis fart
– Hurtig/aggressiv stelgeometri til konkurrencecykling
– Førstevalget blandt cykel- og konkurrenceryttere, som prioriterer høj fart

Domane
Endurance-landevejscykel

Domane er en "allroad"-landevejscykel til udholdenhedscykling, der først og fremmest er komfortabel på lange ture og er bygget til at cykle på forskellige underlag.

– Med den vibrationsdæmpende IsoSpeed-teknologi kan du cykle længere og hurtigere på alt lige fra asfalt og brosten til lette grusstier
– Komfortabel stelgeometri til udholdenhedscykling
– Velegnet til både begyndere på landevejen og erfarne landevejsryttere

Émonda
Ultralet landevejscykel

Émonda er en ultralet landevejscykel bygget til at præstere maksimalt på kuperede løbsetaper og bestige det højeste bjerg. Det er Treks letteste landevejscykel nogensinde.

– Ultra lav vægt
– Hurtig/aggressiv stelgeometri til konkurrencecykling
– Svæver op ad bakker på løbsdage og fører an på gruppeture

El-landevejscykler giver et naturligt skub i ryggen til at cykle hurtigere og længere, end du selv havde forestillet dig.

Domane+

Domane+ er en el-landevejscykel, der gør det nemmere at komme op ad bakke og giver dig medvind hele vejen.

– Velegnet til asfalt eller lette grusveje
– Modeller med dækfrigang fra 38 mm til allroad og op til 40 mm til gravel
– Komfortabel stelgeometri til udholdenhedscykling

Gravelcykler er "altmuligcykler" i ordets bedste forstand til at cykle på alle former for underlag lige fra grus til asfalt og også let singletrack. De er bygget med dækfrigang til større og mere stabile dæk og til at cykle ud i det blå med mulighederne for at udstyre cyklen med tilbehør, som f.eks. cykeltasker, bagagebærere og skærme. Er du er i tvivl om, hvorvidt en landevejscykel kan cykle på grus, er Domane beviset på det modsatte.

Checkpoint
Gravel

Checkpoint er en gravelcykel til at cykle ud i det blå på uasfalterede veje, på tur med venner, turcykling og til gravel-løb.

– Op til 45 mm frigang til graveldæk
– Mange studser til opbevaringstilbehør og cykeltasker
– En progressiv stelgeometri beregnet til lette grusstier, vanskelig grus og alt derimellem

Domane
Allroad-udholdenhedscykling

Domane er en "allroad"-cykel til udholdenhedscykling på alt fra asfalt til ujævne småveje på landet og lette grusstier.

– Velegnet til asfalt eller lette grusveje
– Op til 38 mm frigang til allroad-dæk
– Komfortabel stelgeometri til udholdenhedscykling

Triatloncykler er bygget til at sætte personlige rekorder, cykle på tid og med et effektivt pedaltråd ved verdens hårdeste multisportsstævner. De har et væld af detaljer specielt til triatlon, bl.a. optimeret aerodynamik til lange distancer og opbevaringsløsninger til energi på løbsdage.

Speed Concept

Speed Concept er en triatloncykel, der først og sidst er beregnet til at cykle den hurtigste cykeldistance i triatlon.

– Bygget til at cykle hurtigere, end du nogensinde har prøvet, til Ironman/triatlon
– Hurtig stelgeometri til triatlon med fuld individuel bikefit
– Fuldt integrerede systemer til væske- og energiindtag

Kulfiber eller aluminium?

Konstruktionen af cyklen og de materialer, den er bygget af, kan gøre en stor forskel med hensyn til, hvordan den føles at cykle på. De fleste af Treks landevejscykler
fås i både kulfiber og aluminium. Og alt efter hvordan du kan lide at cykle, er den ene variant måske bedre til dig end den anden.

Trek OCLV Carbon

Kulfiber er et kompositmateriale, der kan forarbejdes i komplekse former og giver cykelkonstruktører stor fleksibilitet til at bygge super lette cykler. Kulfibercykler er generelt lettere og kan bygges mere aerodynamiske og med cykelegenskaber på et endnu højere niveau. De kræver samtidig langt mere præcisionshåndværk at bygge og kan være dyrere end tilsvarende aluminiummodeller.

Trek Alpha Aluminum

Treks landevejscykler i aluminium er fuldt udstyret med teknologi til at præstere, og de har mange af de samme egenskaber som andre stelmaterialer. Trek-alucykler af Alpha Aluminum er bygget ved hjælp af vores Invisible Weld Technology, der ud over at se super ud er fantastisk slidstærke, kvikt reagerende, overkommelige i pris og giver rigtig meget for pengene.

Skal det være kulfiber eller aluminium
Hvad betyder bogstaverne efter cyklens navn?

De letteste og bedste kulfiberstel, som Trek tilbyder på sine modeller. 700 og 800 Series OCLV Carbon SLR-kulfiberstel har teknologi i topklasse og er førstevalget blandt konkurrenceryttere på topplan.

Treks letvægtskulfiber 500 Series OCLV Carbon. Disse landevejsstel er en anelse tungere end deres SLR-søstermodeller, men byder ikke desto mindre på super funktionelle egenskaber til en overkommelig pris.

Treks super velfungerende 300 Series Alpha Aluminum-alustel. De er lette, har detaljer på et højere niveau, bl.a. hydroformning og glatte svejsninger, og koster ikke kassen.

Treks 100 Series Alpha Aluminum-alustel på startniveau balancerer flot mellem pris og kvalitet. De har gennemtænkte detaljer og et godt design, hvor valuta for pengene går igen overalt.

Valg af geargruppe

Alle Trek-landevejscykler leveres med en nøje udvalgt kombination af komponenter (krank, gear, kæde og bagskifter), som til sammen også kaldes en geargruppe. Ligesom cykelstel fås geargrupper på forskellige udstyrsniveauer. I navnet på enhver Trek-landevejscykel er der et nummer, som viser niveauet for den geargruppe, cyklen leveres med, hvor 9 er det højeste udstyrsniveau, og 2 er den Trek-løsning, der giver mest for pengene. Du vil eventuelt også skulle vælge mellem SRAM og Shimano på de forskellige geargruppeniveauer. Begge firmaer fremstiller fantastiske komponenter til Treks cykler med hver deres fordele, der passer bedre til den måde, hvorpå du kan lide at cykle.

Niveau 9

SHIMANO DURA-ACE Di2

Med toppen af Shimanos teknologi og innovation til landevejscykling er den elektroniske DURA-ACE-geargruppe med 12 gear den hurtigste nogensinde fra Shimano. Alle komponenterne er videreudviklet, konstrueret og optimeret til at cykle hurtigere, hvad enten det er i spurten mod mållinjen på Champs-Elysees eller handler om at blive lokal "bjergkonge".

SRAM Red AXS

Med RED AXS cykler du altid i det rigtige gear. SRAM's letteste trådløse geargruppe har et større gearområde, et mere letgående gearskift og enkel gearelektronik. Med AXS-teknologien brugerindstilles komponenterne nemt direkte via mobiltelefon. Det er ægte innovation til at gøre reelle fremskridt for cykelryttere, der vil have reel cykelteknologi til at præstere optimalt med.

Niveau 7

SRAM Force AXS

Den mest præcise Force AXS. Du kan vælge mellem integrerede gearvalg, cykle længere med intelligente gearområder og brugerindstille den med hele AXS-spektret. Desuden er der gearvælgere, en mere strømlinet manchetform og konsekvent hydraulisk bremsekraft.

SHIMANO ULTEGRA Di2

ULTEGRA-geargruppen har et væld af innovativ og revolutionerende teknik, bl.a. Shimanos patentbeskyttede trådløse integrerede kredsløb, en ULTEGRA-wattmåler, forbedret ergonomi og aerodynamiske fordele, i en konstruktion med 12 gear, så du har alle de gear, du kan få brug for på landevejen.

Shimano GRX Di2

Shimano GRX Di2 kombinerer lynhurtigt elektronisk gearskift med en geargruppe i en robust konstruktion, der brillerer i ujævnt terræn

Niveau 6

SHIMANO 105 Di2

Med en elektronisk Di2-gearskifteplatform, der er fælles med DURA-ACE og ULTEGRA, avanceret ergonomi, SHIMANO 105-optimerede gearkombinationer og et exceptionelt bremsesystem er SHIMANO 105 Di2 en elektronisk gearskifteløsning til en overkommelig pris.

SRAM Rival AXS

Rival AXS har den teknologi, som moderne cykelryttere vil have; trådløst gearskift, innovativ gearing, integreret effektmåling og AXS-tilslutning. Med denne gruppes exceptionelle ergonomi, bremsefunktionalitet og suveræne kædestyring kan du cykle overalt.

Niveau 5

SHIMANO GRX

SHIMANO GRX er en støjsvag og stabil mekanisk geargruppe bygget fra bunden til cykling på grus med ergonomi specifikt til gravelcykling, optimeret gearvalg og robust driftsikkerhed.

SHIMANO 105

Den mekaniske SHIMANO 105-geargruppe giver langt flere muligheder for at komme i gang med landevejscykling som en idrætsgren. Det er en prisvenlig geargruppe med god valuta for pengene, der hjælper, motiverer og inspirerer alle cykelryttere uanset baggrund.

Niveau 4

Shimano Tiagra

Tiagra er en geargruppe med 10 gear, der kombinerer super funktionalitet på startniveau med teknologi i topklasse til mere brugervenligt gearskift.

Niveau 3

Shimano Sora

SORA er Shimanos mest attraktive og robuste geargruppe med 9 gear. Den er velegnet til motions- og fritidscykling på grund af det enkle og elegante design.

Niveau 2

Shimano Claris

Claris kan bruges til mange forskellige former for cykling og monteres på fitness-, tur- og landevejscykler. Denne slidstærke og let vedligeholdte geargruppe med 8 gear har det optimale gearområde til komfortabel cykling.

Tip: Geargruppeniveauet for hver cykel fremgår af et nummer efter kulfiber- eller aluminiumangivelsen.

Skal jeg vælge elektronisk eller mekanisk gearskift?

Elektronisk gearskift

Elektronisk gearskift er lynhurtigt og lækkert at betjene. Det er præcist, slidstærkt og skifter hurtigt også under belastning. De har dog den lille ulempe, at batteriet skal skiftes en gang imellem.

Mekanisk gearskift

Mekaniske geargrupper er en veletableret cykelteknologi, som har eksisteret i årtier. De forskellige geargrupper er fantastisk driftsikre, brugervenlige og har fordelen af, at de ikke er afhængige af en oplader.

Kan jeg montere større dæk på min landevejs- eller gravelcykel?

De dæk, der følger med din Trek landevejscykel eller gravelcykel, passer med garanti og er designet til at give fremragende ydeevne. Men måske er du ude efter endnu mere komfort, vejgreb og sikkerhed til oplevelser ude i terrænet. Det kan du få med bredere landevejs- eller graveldæk, som kan køres ved lavere tryk.

Men det er ikke alle dæk, der passer! Vores landevejscykler og gravelcykler leveres med en anbefaling om maksimal dækstørrelse, som du kan finde i oplysningerne om hver cykelmodel.

I oplysningerne om hver cykelmodel kan du se en anbefaling om maksimal dækstørrelse "som målt". ”Som målt” betyder den målte dækbredde, mens dækket sidder på fælgen og pumpet til det anbefalede dæktryk. Vi anbefaler mindst 4 mm afstand mellem dæk og stel for landevejsmodeller og 6 mm afstand for gravelmodeller. Denne afstand er det, der bestemmer vores maksimale anbefalede dækstørrelse.

A – mål bredden af dækket
B – mål øverste afstand
C – mål afstand i siden

På Madone Gen 7 kan der f.eks. monteres op til 32 mm dæk som målt. Det betyder, at den maksimalt anbefalede bredde på dækket (mål A) er 32 mm. Det skulle give den anbefalede afstand på 4 mm mellem dækket og stellet (mål B og C).

Uundværligt udstyr til landevejscykling

Når du har fundet den rigtige landevejscykel til dig, skal du vælge det udstyr, du ikke kan undvære til din cykling. For- og baglygte og en cykelhjelm kommer du ikke udenom både til at blive set og beskytte hovedet. Desuden er en vandflaskeholder og et par vandflasker et must til at opretholde væskebalancen. Øvrigt uundværligt grej er f.eks. et lappesæt og en ekstra slange samt en fodpumpe og kædesmøremiddel til at forlænge levetiden af cyklens komponenter og pumpe dækkene inden hver tur.

Beklædning til landevejscykling

Treks beklædning til landevejscykling udvikles specielt til cykling, når det er bedst. Cykelshorts og bibshorts med detaljer såsom isyet indlæg til komfort ved kroppens kontakt med sadlen. Fugttransporterende materialer og lommer på cykeltrøjer, der hjælper med at holde kroppen afkølet, samtidig med at det er nemt nå snacks eller andet uundværligt, som f.eks. mobiltelefon og kreditkort. Solbriller er ligeledes godt at have med både til at se tydeligt i solskin og beskytte øjnene mod sol og vind.