Trek: Team Concordia Forsikring – Himmerland

08/02/2010

Find a Dealer
Skift skriftstørrelse:-+

Team Concordia Forsikring – Himmerland finpudser formen

Trods de helt utrolige dårlige træningsvilkår i Danmark, så er holdets ryttere alle ved

at være klar til sæsonstarten, så nu skal formen blot finpudses…

Rytternes træningsregistreringer tyder på at det, trods den ekstremt hårde vinter, alligevel er

lykkes for rytterne at få trænet den nødvendige mængde.

Uanset de sne -og isbelagte veje, så nærmer cykelsæsonen sig for alvor for Team Concordia

Forsikring – Himmerland.

Holdet får sæsondebut i ”Tour de Normandie”, der køres 22-28. marts, men forinden skal

formen finpudses på to træningslejre. På fredag tager holdet til det sydlige Frankrig og

sidenhen til Italienske Toscana for at vende tilbage til Danmark til holdpræsentationen i Aars

lørdag den 13. marts.

Herefter kommer det til at gå slag i slag. Imens holdets ældste ryttere starter ud i Normandiet,

så kører U23 rytterne 2 tyske løb den 27. og 28. marts. Den 4. april har holdet start i franske

”Grand Prix de la Ville de Nogent-sur-Oise”, hvorefter de unge ryttere skal køre U23-

udgaverne af Flandern Rundt og Liège-Bastogne-Liège henholdsvis den 10. april og den 17.

april. Den 18. april starter holdets erfarne ryttere i ”Vuelta Mexico”, der køres frem til og med

den 25. april.

Sportschef Jørgen Foder udtaler om sæsonstarten:

”Vi har helt sikkert fået strikket et særdeles flot sæsonprogram sammen. Alle holdets ryttere

har fået trænet det de skulle igennem vinteren og får lejlighed til at finpudse formen på to

træningslejre under sydlige himmelstrøg, så holdet går helt sikkert en spændende sæson i

møde”.

Team Concordia Forsikring – Himmerland kører i 2010 på Trek Madone med Sram Red. Følg holdet på tætteste hold igennem sæsonen her på siden.