Emily Batty til Trek World Racing
23 Degrees Sports Management er stolte over at kunne præsentere den talentfulde canadiske XC stjernespire Emily Batty. Emily bliver en del af Trek World Racing og vores globale world cup løbs program. Hun har de sidste to år kørt for Trek Store Toronto og har imponeret mange med hendes resultater, bla. en top ti placering i World Cup løbet i Offenburg. 21 årige Emily vil igen i år konkurrere i en del U23 løb, med speciel fokus på verdensmesterskabet som i år afholdes på hendes hjemmebane, den legendariske Mont-Sainte-Anne rute.
Emilys løbs plan starter med et US Cup XC løb i Fontana, California i marts, efterfulgt af Sea Otter Classic, og derefter et fuldt World Cup program. Andre vigtige løb bliver den klassiske Swiss Bike Trophy Race i Bern i juni, nogle Canadiske Cup løb og de Nationale Mesterskaber.
"Emily er et stort talent. Hun har imponeret os meget under løbet i Offenburg sidste år, og hun har vundet mange hjerter hos fans og medier over hele verden. Det er ikke ret tit i dame XC, at en så relativt ung rytter viser så meget potentiale i elite feltet, Men Emily har det der skal til, engagement og ydmyghed, som vil lade hende stige til nye højder. Vi er meget spændt på at udvide vores hold med en XC damerytter og vi glæder os til et travlt løbsprogram i 2010.” udtaler Team Director Martin Whiteley.
Emily siger selv om skiftet til Trek World Racing: “Jeg er meget spændt på at tage dette, næste skridt, i min karierre. Jeg har fået en fantastisk støtte fra Trek Store Toronto og uden dem, ville jeg ikke være nået hertil. Med Trek World Racing får jeg mulighed for at blive ved med at bruge det udstyr jeg elsker, og får en masse erfaring fra de andre ryttere og det øvrige personale, jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang igen, og forbedre mig yderligere. Jeg har lært Flu brødrene at kende det sidste års tid og de er nogle rigtig fine fyre, meget dedikerede, og jeg er stolt over at deltage i World Cup arrangementerne med dem.”
Med Emily er det komplette hold på plads til 2010.
XC Ryttere:
Emily Batty (CAN)
Lukas Flueckiger (SUI)
Mathias Flueckiger (SUI)
DH Ryttere:
Justin Leov (NZL)
Tracy Moseley (GBR)
Neko Mulally (USA)
Andrew Neethling (RSA)
Personale:
Team Director – Martin Whiteley
Road Manager – Paul Schlitz
Public Relations Manager – Jess Hayes
Soigneur – Gab Murphy
Head Mechanic – Sander Gijs
Mechanic – Oliver Kaderli
Mechanic – Monkey Vasquez
Videographers – John and Rob Parkin
Check Emily's website og blog på www.emilybatty.com <http://www.emilybatty.com>
For mere Info om Trek World Racing: http://www.trekbikes.com/twr