Kongen vender tilbage

Cancellara øverst på det hårdest indtagelige podie for et én-dagsløb

L'enfer du Nord, kalder man det. Nordens helvede. Det korrekte navn er Paris-Roubaix, Klassikernes dronning, et fedtet, brostensbelagt løb, der er så brutalt, at kun de barskeste ryttere kommer i mål. Den dobbelte vinder Fabian Cancellara gik ned før løbet i 2012 og satsede i 2013, fast besluttet på at bevise, at han stadig er Klassikernes Konge. Hvad skulle der til? Alt.

Paris-Roubaix er årets hårdeste løb, et hårrejsende pres over 254 km på både rytter og cykel, hvor et 3-ugers Tour drama koges ned til én opslidende dag. Og hvad får vinderen for sine anstrengelser? En brosten. En groft tilhugget sten som belønning for sin hårdt tjente sejr.

Fabian Cancellara har allerede to Roubaix brosten i skabet, men 2012 var et skuffende år, der var plaget af styrt inklusive det, der udelukkede ham fra Roubaix. Dette tilbageslag skærpede hans vilje til at vinde en tredje stump brolægning.

Cancellara startede sæsonen med to overbevisende sejre i Klassikerne og stillede op til Roubaix som en mærket mand. Efter fem timers benhård kamp mod konkurrenterne, der hang i hans baghjul, satte han sig tilbage i sadlen og faldt bagud til team-bilen. Han lignede én, der var ramt af et nådesløst pres. Med dette træk rykkede flere rivaler bagud sammen med ham - og det var dem, som Cancellara efterlod i støvskyen, da han lancerede sit udbrud med en forrygende styrke, der bar ham gennem fortroppen, og tvang ham til at duellere alene med den belgiske vidunderdreng Sep Vanmarcke, da de kørte ind på velodromen i Roubaix i sprinten til målstregen.

Cancellara overvandt sin yngre rival med en cykellængde og sluttede med præcis nok i tanken til at løfte næven i en sejrspumpe, før han kollapsede inde midt på Roubaix velodrom. "Jeg har aldrig oplevet så hårdt et løb, som det her i dag," indrømmede han. "Det var alles kamp mod mig og mod vores team. Men sådan er Roubaix, og jeg blev ved med at kæmpe. Jeg overskred min egen grænse."

Over grænsen og tilbage til tronen.


Vi bliver inspireret af de store atleter, som kører Trek cykler - fra verdensmestre til weekendkrigerne. De minder os om at vi skal drømme stort, og motiverer os til at gøre vores bedste.


Del historie

Fabian Cancellara - Kongen af Klassikerne forsvarer sin trone og indtager sin Dronning i en barsk Roubaix-duel ved målstregen.


Eller brug dette link:
http://www.trekbikes.com/dk/da/stories/2013/04/parisroubaix

Cykler (0)

Vælg op til tre cykel modeller for at sammenligne.



アンケート調査へのご協力

およそ10分間のアンケートに答えていただくことで、1万円相当のボントレガー商品を抽選でプレゼント致します。